Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 17. november 2006.
De to dominerende it-brancheforeninger er lodret uenige om konsekvenserne af statens eksklusivaftaler på it-området. Konkurrencen bliver ikke fordrejet på grund af aftalerne, mener en ekspert.
Statens nye indkøbsstrategi, hvor de satser på få leverandører til lavere priser, splitter it-branchen. Dansk Industri hilser hårdere konkurrence velkommen, mens Foreningen IT-Branchen kalder det konkurrenceforvridning.
- Jeg frygter monopollignende tilstande i Danmark, siger administrerende direktør i foreningen IT-Branchen Jakob Lyngsø.
IT-Branchens frygt for, at staten forærer markedet til en lille håndfuld it-leverandører, får dog ikke Dansk Industri til at ryste på hånden:
- Den nye statslige indkøbspolitik er den eneste måde, at vi som leverandører kan lære, at markedet udvikler sig, siger Tom Togsverd, der er direktør i Dansk Industris it-gren, ITEK.
Tom Togsverd mener, at frygten for konkurrenceforvridning og monopoler på markedet er stærk overdreven. Han hilser derimod indkøbspolitikken meget velkommen og kalder den "professionel".
Analysedirektør fra IDC, Karsten Fogh Ho-Lanng, mener, at vinderne i indkøbsaftalerne får en væsentligt større omsætning, men også må betale en pris i form af rabatter.
- Indtjeningsmæssigt stiller jeg spørgsmålstegn ved, hvor mange penge statens leverandører egentlig tjener på deres aftaler, siger han.
De nye statslige it-aftaler er udarbejdet af Finansministeriet i samarbejde med Statens og Kommunernes Indkøbs Service (SKI). Aftalerne forpligter staten til at købe sit it-udstyr hos et fåtal af leverandører, hvor staten til gengæld har opnået lavere priser på alle områder.
Kommunerne har igennem SKI også mulighed for at tilmelde sig aftalerne, og det forventer administrerende direktør for SKI Søren Jakobsen, at 40 procent vil gøre inden for et år.
- Det er en win-win-situation, hvor vi både sparer skatteborgernes penge og øger konkurrencen på markedet. Vi har tidligere set, at leverandørerne har skummet fløden. Men nu, hvor det statslige indkøb konkurrenceudsættes, så må de store multinationale selskaber gå til deres moderselskaber for at spørge om prisnedsættelser. Og på den måde får vi bragt reel konkurrence ind på markedet til glæde for alle, siger Signe Lynggaard Madsen, der er chef for Finansministeriets Indkøbssekretariat.
Jakob Lyngsø er dog langtfra glad for aftalerne og kan ikke se pointen i, at firmaerne konkurrerer mere ved at skære i antallet af leverandører til staten. Især ikke hvis aftalen også får fodslag hos kommunerne.
- Konsekvenserne er, at de tabende parter i sådan et udbud mister en væsentlig del af deres omsætning. Det betyder, at slagkraftige og landsdækkende serviceorganisationer måske falder bort, når halvdelen af deres marked forsvinder. Ved næste udbud vil der derfor ikke være så mange virksomheder, som er kvalificerede til at være med, spår han.
Det scenario er stærkt overdrevet, mener Tom Togsverd.
Han pointerer, at de tabende parter samt andre spillere på markedet ikke vil sidde med hænderne i skødet og se på genforhandlingerne næste år.
- Taberne skal da gøre sig til, så de er med i puljen næste gang. De må overveje kraftigt, hvordan de kan tilpasse ydelser såsom priser, fleksibilitet eller levering med deres egne leverandører, så de kan vende tilbage til udbudsforhandlingerne om et år, forklarer Tom Togsverd.
Helt overordnet påpeger han, at der på ethvert marked langsomt vil foregå en markedssegmentering. Der vil være nogle firmaer, der går efter meget store kontrakter, hvorimod resten finder andre dele af markedet, som de kan tilpasse sig på.
- For eksempel kan mindre firmaer prøve at komme ind ad Topnordic-døren således, at de kan blive leverandører til Topnordic og dermed indirekte til det offentlige, siger han.
Netop det forhold, at de små er afhængige af de store på denne måde, kan ifølge Jakob Lyngsø skabe et ulige marked, hvor de store aktører på markedet bliver større på bekostning af mindre firmaer.
- Vi samarbejder med Videnskabsministeriet om at åbne markedet, således at mange leverandører kan være med. Og det er lidt påfaldende, at Finansministeriet har en leverandørstrategi, der er stik modsat, siger Jakob Lyngsø.
Tom Togsverd er dog ikke utryg ved, at store leverandører skal sætte sig på hele markedet. Derimod påpeger han, at konkurrencen er alt for hård til at eksempelvis Topnordic kan opnå et monopol på it-området.
- Men der er jo logik i, at staten siger: Vi bliver nødt til at købe stort for at spare. Og Topnordic på den anden side siger: Hvis vi skal være med på et marked, hvor konkurrencen bliver hårdere og hårdere på kundesiden, så må vi satse stort. Dette her er et positivt signal til dem, der satser stort, siger han.
Han påpeger desuden, at staten skal have de samme betingelser som alle andre, så de ved at samle indkøb er med til at udfordre og udvikle markedet.
- Det offentlige burde faktisk centralisere flere af deres indkøbssystemer, hvis det skal være mere strømlinet. Så kan de nemlig bruge pengene til udvikling af smarte applikationer eller på helt andre områder, siger Tom Togsverd.
Den økonomiske gevinst er dog ikke noget, der imponerer Jakob Lyngsø. Han ser stort på, at staten kan garantere besparelser, når det går ud over konkurrencemangfoldigheden på længere sigt:
- Hvis staten lavede et udbud, der gik ud på, at alle i staten skulle køre i den samme varevogn, se ud af den samme type vindue eller spise det samme brød, så ville staten også få det hele billigere. Det er dog ikke sådan, at vi har opbygget vores samfund. Vi ønsker konkurrence.
Ifølge Karsten Fogh Ho-Lanng, så handler konkurrencen i høj grad om priser.
- Vi ser på alle områder, at it-leverandørerne bliver større og mere professionelle. Men det samme gør indkøberne, og det er ikke kun staten, der presser priserne. På den baggrund frygter jeg ingen elitedannelse af it-leverandører på grund af statens it-aftaler. Staten i sig selv er ikke med til at forvride konkurrencen på markedet.
Faktaboks:
Her er statens it-aftaler
Statens it-aftaler er indgået med leverandørerne på følgende områder:
Multifunktionsmaskiner: Xerox
Printere: Topnordic
Pc'er: Topnordic, Lenovo og Dell.
Aftalerne for multifunktionsmaskiner og printere varer to år med mulighed for ét års forlængelse.
Pc-aftalen varer et år med mulighed for tre gange ét års forlængelse.
Billedtekst: Staten Staten har sparet 270 millioner kroner ved at indgå særaftaler med få leverandører. Spørgsmålet er bare, om de samtidigt har blokeret for den frie konkurrence.
OriginalModTime: 17-11-2006 09:03:21
