Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 1. december 2006.
Fagforeningerne beskylder beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen for at eskalere konflikten om de hemmelige jobkarteller. Ministeren beskylder omvendt fagforeningerne for at have sovet i timen.
Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) kunne have afværget den storm, der nu rammer IBM og potentielt kan koste danske virksomheder milliarder af kroner. Det mener fagforeningerne HK/Privat, Prosa og IDA.
Allerede tilbage i 2004 blev ministeren orienteret om problemet med hemmelige jobaftaler. Siden er det også kommet frem, at ministeren intet har foretaget sig, når borgere, der føler sig bundet af aftalerne, har henvendt sig.
Fagforeningerne kalder det arrogant og mener, at det har udløst stor vrede blandt lønmodtagerne. Vreden kulminerede i sidste uge, hvor en ansat hos IBM valgte at sagsøge sin arbejdsgiver.
- Det virker jo helt grotesk, når ministeren står på talerstolen i Folketinget og siger, at han kun kender én konkret sag. Folketinget har jo selv, ligesom WM-data og en række andre virksomheder, indrømmet, at de har hemmelige jobkartelaftaler, siger faglig sekretær Hanne Lykke Jespersen fra Prosa, der kører sagen for sikkerhedskonsulent Claus Bobjerg Juul fra IBM.
- Men når ministeren direkte efterlyser flere konkrete sager, som han åbenbart opfatter som retssager, så får han det, loverHanne Lykke Jespersen.
Ministeren afviser blankt kritikken.
- Det er fuldstændig forfejlet, at jeg skulle eskalere sagen om de hemmelige aftaler - hvis nogen eskalerer sagen, vil jeg mene, det er de pågældende forbund selv, siger han.
Claus Hjort Frederiksen peger på, at fagforeningerne burde have lagt sag an for flere år siden. Samtidig understreger han, at regeringen netop har nedsat et udvalg, som skal kulegrave området og have reguleringen under lup.
- Vi har altså sat fokus på sagen - hvordan dét lige kan eskalere noget, har jeg nok svært ved at se, siger han.
Claus Hjort Frederiksen opfordrer IDA, Prosa og HK/Privat til at vise sig konstruktive og i stedet komme med fornuftige bidrag på den høring, som udvalget allerede har igangsat.
- Jo før udvalget får noget konkret at arbejde med, jo før kan dette arbejde afsluttes, forklarer han.
- Vi kan selvfølgelig godt bruge mere tid på at mundhugges i pressen, men jeg synes i stedet, organisationerne burde bruge kræfterne på at opsamle den information og de konkrete eksempler, der er så væsentlige for, at udvalget kan give et kvalificeret bud på de mange spørgsmål og ikke mindst på eventuelle reguleringsmuligheder, siger ministeren.
Men fagforeningerne fastholder kritikken.
- Ministeren bærer et stort ansvar for den retsløshed, som lønmodtagerne oplever. Vi regner med, at aftalerne kan dømmes ulovlige, og at firmaerne eventuelt kan blive pålagt erstatningsansvar. Firmaerne må så overveje, om de vil sende regningen videre til Claus Hjort Frederiksen, som i meget lang tid har haft kendskab til aftalerne uden at reagere, siger præsidenten for UNI's afdeling for medarbejdere inden for Industri, Service og IT (IBITS), Karin Retvig.
UNI er en international fagforeningsorganisation med over 15 millioner medlemmer. For at undersøge omfanget af aftalerne i verden, sender UNI inden for de næste fjorten dage et brev til sine 900 medlemsfagforeninger.
I brevet bliver fagforeningerne bedt om at holde særligt holde øje med virksomhederne A.P. Møller - Mærsk og IBM, og Danmark bliver beskrevet som et sted, hvor lønmodtagere er bundet af aftaler.
Den omtale vil skade opfattelsen af landet som forbillede ude i verden, hvor Danmark ellers er kendt for et velfungerende, fleksibelt og mobilt arbejdsmarked.
- Vi har hver eneste uge delegationer fra udlandet, fordi de vil se vores berømte model, men det her vil altså skade vores omdømme i udlandet, siger faglig leder Carlo Søndergaard fra HK/Privat.
Med rettidig omhu kunne Claus Hjort Frederiksen have undgået hele debatten, hvor virksomheder er blevet trukket igennem mediemøllen og afsløret på stribe, mener Carlo Søndergaard.
- Ministeren har jo siddet det her problem overhørigt i flere år. Og nu falder det altså gevaldigt tilbage på ham, siger han.
Carlo Søndergaard peger på, at når en minister end ikke gider undersøge henvendelser fra borgere, der er stavnsbundet, så tvinger det fagforeninger til at reagere kraftigt.
I dette tilfælde med internationale kampagner og søgsmål, der i sidste ende kan koste dansk erhvervsliv milliarder.
Også den kritik preller af på ministeren.
- Lad mig slå fast: Jeg kan og skal heller ikke som minister gå ind i enkeltsager og løse allerede opståede problemer. Så rettidig omhu for Prosa og andre ville være at kridte skoene og sende udvalget alt relevant input, forsvarer han sig.
Først til foråret er ministerens udvalg klar til en anbefaling til lovgivning. Og indtil da kan flere virksomheder blive trukket i retten.
Derfor mener Hanne Lykke Jespersen fra Prosa, at erhvervslivet igennem hele denne sag har lavet en uheldig alliance med ministeren.
- Det vil vise sig, at Ministeren er en rigtig dårlig ven for erhvervslivet, siger hun.
OriginalModTime: 30-11-2006 14:05:27
