Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 12. januar 2007.
Bistand Danmark kan blive førende it-leverandør til ulande, men det kræver, at danske it-virksomheder tør kaste sig ud i nytænkning. Til gengæld er der milliarder af kroner at hente til branchen.
Danske it-virksomheder overser de muligheder, der ligger for eksport i ulands- og udviklingsprojekter. Dermed går Danmark glip af milliard-eksport, vurderer eksperter.
Danmark er en af verdens største bidragydere til den tredje verden. Og på verdensplan udliciteres ulands- og udviklingsprojekter for milliarder af kroner.
En større og større andel af milliarderne går til it. Derfor skal danske it-virksomheder målrettet gå efter eksport til den tredje verden.
- Det er ærgerligt, at der ikke er mere fokus på det, for der er et kæmpe potentiale for danske it-virksomheder, siger chefen for indsigtsafdelingen Christian Schwarz Lausten fra Innovation Lab.
Han bakkes op af prorektor Jørgen Staunstrup fra IT-Universitetet og lektor Torkil Clemmensen fra Handelshøjskolen i København.
Christian Schwarz Lausten forklarer, at danske virksomheder ud over at tænke bistand som en hjælp til andre, skal se bistanden som en forretningsmulighed.
- Det er stadigvæk et kontroversielt synspunkt i Danmark. Men det er gammeldags ikke at tænke forretningsmodeller ind i bistandsarbejdet, siger han.
Christian Schwarz Lausten er ikke bleg for at sige, at den
hastigt voksende it-andel af bistandshjælpen allerede i dag kunne udgøre en værdi i milliardklassen for danske it-virksomheder. Penge som andre lande er langt bedre til at få en del af.
Især USA er førende inden for humanitær teknologi og at se på ulandsbistanden fra en forretningsmæssig synsvinkel. Dels tjener virksomhederne på selve leveringen til udviklings- og ulandene, samtidig anvender virksomhederne teknologien på andre markeder, ifølge Christian Schwarz Lausten.
Han nævner den amerikanske virksomhed Potenco, der udviklede energiforsyningen til MIT's Hundred Dollar Laptop Project.
Forsyningen er på størrelse med et æble og ved at trække i en snor i få minutter, genererer man strøm nok til flere timers brug.
Ud over at anvende energi-forsyningen i forbindelse med ulande, vil Potenco også anvende den til andre markeder, hvor for eksempel travle forretningsfolk eller friluftsmennesker på en nem og enkel måde kan få ny energi til mobilen.
- Det handler altså om at finde den rette forretningsmodel, fastslår Christian Schwarz Lausten.
Samtidig mener han, at denne tilgang til hjælpearbejdet gør større nytte i modtagerlandet.
- Er der tale om forretningsmæssige forbindelser, har begge parter jo en interesse i, at det også på lang sigt går godt. Derfor ser man også, at denne markedstænkning faktisk giver et mere vedholdende og langsigtet hjælpearbejde, fortæller han.
Derfor vinder alle på denne tankegang, der bliver den fremherskende i fremtiden, lyder det fra chefen for Innovation Lab, der i begyndelsen af 2008 afholder en konference om netop humanitær teknologi.
Prorektor Jørgen Staunstrup fra IT-Universitetet er grundlæggende enig med Christian Schwarz Lausten. Han peger på, at danske virksomheder ikke nødvendigvis skal satse på hardware.
- Det er vigtigt at satse på software, der løser reelle problemer i den tredje verden. Det kunne for eksempel være it-systemer til vandforsyning, sundhedsforvaltning og landbrug. På disse områder har Danmark virkelig noget at byde på, siger han.
Specielt fremhæver Jørgen Staunstrup vandforsyningen som et foregangseksempel.
Digerne i Vestjylland har tvunget os til at udvikle en lang række teknologier i forbindelse med vand. Og den software bliver i dag rullet ud i den tredje verden. For eksempel ved oversvømmelser, flodbølger og forurening af drikkevand.
- Vi er faktisk markedsførende på lige netop det område. Og gør vi noget tilsvarende på andre områder, kan vi få et stort udbytte, siger han.
Jørgen Staunstrup tror, at det næste store område bliver sundhedssektoren.
- Der bruges ligeså meget software inden for sundhedssektoren, som der bruges inden for vandområdet. Og derfor vil Danmark kunne stå stærkt med kombinationen af sundhedsydelser og it, siger han.
Lektor Torkil Clemmensen fra Handelshøjskolen i København peger på et andet område, som Danmark bør bidrage med.
Han mener, at danske virksomheder og dansk forskning har en særlig ekspertise inden for anvendelsen af it og især forståelse af, at brugere ser anderledes på teknologi end udviklere.
- Denne forståelse kan være værdifuld for andre lande, og vi kan videreudvikle forståelsen i international sammenhæng, siger Torkil Clemmensen.
faktaboks:
Eksempler på humanitær teknologi
MIT's Hundred Dollar Laptop Project, hvor alverdens fattige kan blive forsynet med en pc for omkring 500 kroner. Energiforsyningen til pc'én leverer Pontenco.
Danske Vestergaard Frandsens LifeStraw, der giver rent drikkevand gennem et sugerør med indbyggede filtre.
Nigeriansk mobiltelefon-projekt, hvor manden, der ofte arbejder langt væk fra landsbyen, kan overføre lønnen til konen via koden til taletidskort. Derefter kan konen bruge taletiden som betalingsmiddel. Man kalder konceptet "Flashme cash". Læs mere på https://www.firstinlandonline.net/index.aspx
Projekt i Bangladesh, hvor en generator med kolort kan generere strøm og rent drikkevand. Det er den kendte, amerikanske opfinder Dean Kamen, der blandt andet står bag Segway'en.
Charity-portalen, www.kiva.org, hvor man udvælger en person i et u-landsprojekt, man gerne vil støtte og låner penge til det. Pengene får man igen i form af afdrag, og så kan man låne dem ud til andre projekter. Konceptet er eksempel på, hvordan tankerne bag web 2.0 og social computing kan være facilitator mellem mennesker i den vestlige verden og ulande.
Billedtekst: it En lokal Danimex-medarbejder i Congo, der har 55 millioner indbyggere, sender valgdata via et bærbart modem.
OriginalModTime: 11-01-2007 13:55:56
