Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 9. februar 2007.
Da bankerne tabte udbudsrunden i 2003 lavede de deres egen digitale signatur. Net-ID er netop årsagen til, at mange virksomheder har fravalgt TDC's løsning. Det viser en undersøgelse Teknologisk Institut har udarbejdet for IT- og Telestyrelsen.
Efter bankerne havde tabt den seneste udbudsrunde i januar 2003 af den digitale signatur, besluttede de sig for at lave deres egen løsning. Og én ting fik de rasende bankfolk i hvert fald ud af den løsning, som bliver kaldt Net-ID - TDC og IT- og Telestyrelsen kom meget dårligt fra start med den digitale signatur.
En ikke tidligere offentliggjort rapport, der er udarbejdet af Teknologisk Institut for IT- og Telestyrelsen i 2005 viser, at private virksomheder fravælger signaturen, fordi de i lige så høj grad tror på net-ID.
I rapporten hedder det blandt andet:
"Stort set alle de interviewede virksomheder kommenterede, at bankernes initiativ omkring Net-ID var en kolossal barriere for digital signaturprojektet. De fandt det ligefrem svært at tro på en fremtid for digital signatur, når bankerne har et alternativ med 2 millioner netbankkunder og dermed en stor gruppe potentielle og adfærdsparate brugere til net-ID."
"Net-bank er den killer-applikation , som det offentlige kun kan drømme om. Netbank-kunder bruger deres netbank ugentligt måske endda flere gange dagligt, hvilket gør brugerne fortrolige, afhængige og tilfredse med produktet."
Der er i rapporten bred enighed, om, at digital signaturs succes afhang af evnen til at etablere et samarbejde med bankernes Net-ID. Flere af de interviewede virksomheder overvejer at forsøge sig med Net-ID frem for digital signatur, selv om de også her imødeser store udfordringer.
Rapporten slutter af med en negativ konklusion af virksomhedernes opfattelse af signatur-projektet:
"I starten havde virksomhederne nok troen på, at digital signatur som projekt skulle lykkes, da ideen om ét password pr. person og én digital underskrift er et reelt, basalt behov. Men nu er der gået efterhånden et par år, og det har slidt på troen, håbet og kærligheden. Måske er det ligefrem begrænset, hvad virksomhederne har tilbage af tro, håb og kærlighed, og en ny bejler har jo også meldt sig på banen," hedder det i rapporten.
Projektleder Palle H. Sørensen fra IT- og Telestyrelsen der bestilte rapporten fra Teknologisk Institut afviser resultaterne.
- Jeg deler slet ikke den opfattelse. Nu er rapporten jo halvandet år gammel, men tiden har vist, at den offentlige, digitale signatur har klaret sig godt i konkurrencen med Net-ID. Vi har desværre ikke mulighed for at vide præcis, hvor mange virksomheder der anvender den digitale signatur. Vi har kendskab til, at mere end 25 større virksomheder i dag kan modtage signaturen, siger han.
På brugersiden, har den nye bejler dog på visse områder vundet pænt indpas. Helt nye tal fra realkreditinstituttet BRF.dk, hvor man kan logge ind med både Den Digitale Signatur, Net-ID og BRFs egen pinkode, viser, at den digitale signatur står for 30 procent af alle logins, net-id for 25 procent og BRF's egen pinkode for 45 procent. Med andre ord er Net-ID på bruger-siden ikke sat helt af.
Rapporten fra Teknologisk Institut kom med en række anbefalinger til styrelsen. En af dem var, at styrelsen burde lave et samarbejde med bankerne, så signaturen i en eller anden form blev knyttet til Net-ID.
- Lav et samarbejde med Net-ID, som bankerne og Digital Signatur-projektet kan leve med, lød det meget direkte.
Men også den anbefaling bliver blankt afvist af Palle H. Sørensen.
- For det første er anbefalingen baseret på den forkerte præmis, at antallet af Net-ID- kunder er det samme som antallet af netbank kunder. Net-ID har haft den samme udfordring, som den digitale signatur, at brugeren kun tager den til sig, hvis der er noget at bruge den til, siger han.
- For det andet vandt TDC nu engang udbuddet. Og det skal man som offentlig sektor acceptere. Der er jo regler for udbud, når det gælder indkøb af et vist økonomisk omfang, forklarer han. Kort sagt kan styrelsen ikke tvinge et samarbejde igennem, siger han.
- For det tredje er Net-ID ikke en løsning, der lever op til de krav der stilles til den offentlige digital signatur, hverken med hensyn til åbenhed, standardisering eller funktionalitet. Det har således ikke været teknisk muligt at skabe interoperabilitet mellem de to løsninger, siger Palle H. Sørensen.
Faktaboks:
Net-ID og den digitale signatur
Digital signatur
Det offentliges bud på en sikker elektronisk underskrift.
Den kan bruges til sikker logon og sende sikre mails.
Siden januar 2003 har TDC administreret signaturen for IT- og Telestyrelsen.
Per 30. januar 2007 er der udstedt:
Personcertifikater: 674.477
Virksomhedscertifikater: 5.301
Medarbejdercertifikater: 140.812
Net-ID
potentielt kan 2,8 millioner netbank-kunder kan bruge Net-ID.
Antal virksomheder: 18 firmaer og organisationer er på listen over Net-ID-brugere ud over bankerne selv.
Ejer: Net-ID er blevet skabt af bankerne i fællesskab og udnyttes i bankernes netbankløsninger. Administreres af PBS.
Baggrund: Skabt i 2004 efter bankerne tabte udbudsrunden om at lave den digitale signatur til det offentlige.
billedtekst: Låst En rapport udarbejdet af Teknologisk Institut for IT- og Telestyrelsen i 2005 viser, at private virksomheder fravælger den digitale signatur, fordi de i lige så høj grad tror på Net-ID. Foto: TDC
OriginalModTime: 08-02-2007 14:32:52
