Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 2. marts 2007.
Med en velsmurt og veltrimmet kampagne har fagforeningerne tordnet mod jobkartellerne. De har afholdt fyraftensmøder for IBM-medarbejdere om emnet, de truer arbejdsgivere med EF-Domstolen, og de anlægger retssag.
Fagforeninger kæmper en hård kamp om medlemmer. Det mærker virksomhederne med fagforeningernes voldsomme kritik af jobkarteller.
At drive fagforening i dag kræver godt købmandsskab. Medlemmerne flygter fra de traditionelle fagforeninger over i alternativer.
Med et stop for eksklusivaftaler kan man kun forestille sig, at denne tendens vil fortsætte.
Fagforeninger skærer i medarbejderstaben, fordi de mangler medlemmer, men er samtidig også blevet mere offensive i at markere deres eksistensberettigelse.
De har forstået at drive forretning på almindelige markedsvilkår og finde måder at eksponere deres produkter på.
Jobkarteller er en oplagt sag at få sit navn i aviserne på.
Med en velsmurt og veltrimmet kampagne har fagforeningerne tordnet mod jobkartellerne.
De har afholdt fyraftensmøder for IBM-medarbejdere om emnet, de truer arbejdsgivere med EF-Domstolen, og de anlægger retssag.
Vil ikke ejes af chefen
I en it-branche med højkonjunktur, hvor ingen melder sig ind i en fagforening for at sikre sig en mindsteløn, gælder det for fagforeningen om at kæmpe for andre rettigheder.
Og de færreste medarbejdere kan lide tanken om, at ens chef ejer dem.
Derfor kastede fagforeningerne sig over jobkartelsagen helt tilbage i 2004.
Det fik beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) i første omgang afværget, da han afholdt en høring, hvor ministeriet konkluderede, at det ikke kunne vurdere omfanget af de hemmelige aftaler. Og derfor kunne det intet stille op.
Da en retssag i 2006 mellem WM-data og Neoprocess viser, at WM-data har hele 300 hemmelige jobkartelaftaler med sine kunder og leverandører, ser fagforeningerne igen chancen for at få sagen på dagsordenen.
Og denne gang giver de ikke slip.
Selv da beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen beslutter at nedsætte et udvalg, der frem til 1. april igen skal se på omfanget af aftalerne, holder fagforeningerne gang i sagen.
Prosa vælger nemlig at lægge sag an mod Danmarks største it-virksomhed, IBM. I øvrigt kort tid efter at Prosa måtte se sig ydmyget af netop IBM, fordi virksomheden valgte at indgå overenskomst med Prosas store konkurrent HK.
På den ene side et risikabelt træk fra Prosa, der kan betyde, at beskæftigelsesministeren vil afvente udfaldet af retssagen, inden han vil vedtage en lov. På den anden side sikrede Prosa sig, at sagen ikke døde i medierne.
De holdt presset.
HK overgår Prosa
I de sidste uger har tonen fået endnu et hak opad.
HK truer nu SKAT med en retssag, hvis Skatteministeren ikke fjerner SKAT's jobkartel-aftale.
Og det overgår Prosa ved at true IBM med at hive dem for en EF-Domstolen, hvis det danske retsvæsen ikke dømmer til deres fordel.
En måbende flok erhvervsledere tror ikke deres egne øjne. De har sikkert aldrig helt forstået, hvad der kørte dem over.
I stedet for at sætte deres egne modtræk ind, har de valgt at overlade scenen til fagforeningerne.
Det klassiske "ingen kommentarer" fra IBM er symptomatisk, men også ganske forudsigeligt. Det vidste Prosa, og derfor har de sikkert set sagen som en sikker sejr.
Altså lige indtil et par af fagforeningerne begik nogle alvorlige fejl.
Fagforbund med karteller
I November 2006 oplevede DJØF og IDA konsekvenserne af både at være fagforbund og arbejdsgivere. Det viste sig, at de selv havde underskrevet jobkartelaftaler.
DJØF gjorde efterfølgende et stort nummer ud af, at det skam kun var virksomhedernes medarbejdere, man bandt, og ikke sine egne, men det fik ikke ligefrem dobbeltmoralen til at fremstå mindre klart.
Det overskygger dog ikke kampagnens overordnede succes.
Selv erhvervslivets trofaste advokat Peter Herskind, der har forsvaret de ikke-hemmelige jobkartelaftaler, har sågar været tæt på at smide håndklædet i ringen.
"Det er en velsmurt maskine, som de satte i gang lige fra retssagen med WM-data med stormøder og pressemøder. Og nu tegner der sig unægtelig et billede af lovindgreb med beskæftigelsesministerens udmeldinger. Det er flot arbejde af fagforeningerne, hvilket de sikkert også selv vil sige," udtalte han opgivende til Computerworld.
Kommercielle fagforeninger
Om fagforeningerne virkelig får denne storsejr i hus, bliver spændende at følge.
Det ser sandsynligt ud, at de hemmelige jobkartelaftaler bliver forbudt, men at få fjernet alle aftaler om ikke at ansætte hinandens medarbejdere - også de aftaler som medarbejdere kender til - får fagforeningerne næppe held med.
Men virksomhederne skal passe på. For de er oppe imod kræfter, der er mindst ligeså professionelle og kommercielt styret som dem selv.
Læs analyse af beskæftigelsesministerens rolle i jobkartelsagen: Computerworld 9. februar
Læs mere online på: cw.dk/tag/jobkarteller
Faktabokse:
Hvad er jobkarteller?
En jobkartelaftale indgås mellem virksomheder og pålægger virksomhederne ikke at ansætte hinandens medarbejdere. De er ofte hemmelige for medarbejderne, men ikke altid.
Klausulen kan indeholde en bestemmelse om, at der skal betales en konventionalbod, hvis en virksomhed overtræder ansættelsesforbudet. Der er ikke nogen regler om, hvor stor en sådan bod må være.
Medarbejderne har ikke ret til kompensation, hvis klausulen hindrer dem i at få nyt arbejde efter endt ansættelse, og medarbejderne har ikke ret til at vide, hvilke virksomheder, de ikke kan søge arbejde hos.
Jobkartellerne forhindrer i nogle tilfælde alle ansættelser af hinandens medarbejdere. Andre gange forhindrer de kun "aktiv" ansættelse. En dom i Sø- og Handelsretten afgjorde den 28. juli 2006, at det var en aktiv handling at tilbyde to medarbejdere job, selvom det var medarbejderne, der i første omgang selv havde søgt jobbet. Forskellen er altså ikke helt klar.
Listen vokser
Der kan nu skrives yderligere otte virksomheder på listen over virksomheder, der med jobkartel-aftaler forsøger at holde på medarbejdere, og dermed lægger hindringer i vejen for mobilitet på arbejdsmarkedet.
Der er tale om virksomhederne TopNordic, C Neupart, Systemtech A/S, Netteam A/S, Navigo Systems A/S, ProData Consult, Ementor Danmark A/S og EURO-Consult. De havde alle aftaler med offentlige myndigheder.
Nogle af de nedenstående virksomheder har holdt deres jobkarteller hemmelige for medarbejderne. Andre har lagt aftalerne åbne frem - dog sjældent som en del af ansættelseskontrakten.
Computerworld har afsløret:
Statsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Undervisningsministeriet, Socialministeriet, SKAT, A.P. Møller - Mærsk, KMD, CSC, Fujitsu Services, Sonofon, SDC Udvikling, UNISYS, Capgemini, PA Consulting, Kommuneforsikring, Skandinavisk Tobakskompagni, TopNordic, C Neupart, Systemtech A/S, Netteam A/S, Navigo Systems A/S, ProData Consult, Ementor Danmark A/S, EURO-Consult
Fagbladet Ingeniøren har afsløret:
IBM, Den Danske Dyrlægeforening, IDA, Forskningscenter Risø, DJØF, Folketinget, Kulturministeriet, Software Innovation, Københavns Amt
WM-data: I en sag mod NeoProcess i Sø- og Handelsretten har WM-data indrømmet at benytte sig af jobkarteller. WM-data oplyste, at den har 300 aftaler med kunder og leverandører.
Rambøll Management: Også Rambøll Management har indrømmet, at selskabet har benyttet sig af aftalerne. Rambøll Management vil dog ikke fremover udnytte disse aftaler. En af aftalerne var med fagforeningen IDA.
OriginalModTime: 01-03-2007 14:04:28
