Kunsten at skabe den gode debat på nettet

9. marts 2007 kl. 00.00

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 9. marts 2007.

Det vrimler med gabende tomme debatfora på nettet. Tiltagene er ofte gode, men i konkurrencen om brugerens opmærksomhed er der brug for kritisk masse og ildsjæle.

Debatforum haves. Gode idéer søges.
Sådan starter mange politiske og kommercielle debatfora på nettet, men de ender tit mennesketomme uden nogen form for fremadrettet og konstruktiv debat.
Det er også tilfældet med De Radikales debatsted, overskudsdanmark.dk. Her var intentionen politikudvikling for åbent tæppe, da debatten blev skudt i gang for lidt over en måned siden. Men det har indtil videre været sparsomt med kreative og konkrete indslag, hvor fire til fem debattører har præget hele diskussionen på debatstedet.
"Vi må erkende, at tilslutningen ikke er så stor, som vi havde håbet på. Og derfor prøver jeg via medierne at lokke kvalificerede debattører ind på hjemmesiden," fortæller it-ordfører og initiativtager til overskudsdanmark.dk, Morten Østergaard.
Han er dog langtfra den eneste, der har startet et debatsted og været frustreret over den åbenlyse mangel på debatlystne, lyse hoveder.
Kritisk masse
Amanuensis Jonas Heide Smith, der er leder på IT-Universitetets digitale design og kommunikationslinje, peger på, at det en svær kunst at skabe et godt debatsted fra bunden.
"Myten om, at almindelige mennesker på nettet ønsker at debattere emner som en slags ordstyrer har valgt, er sejlivet. Og derfor tror nogle medievirksomheder og politikere, at oprettelsen af debatforum er vejen til succes. Men faktum er, at mange fora står gabende tomme eller er overtaget af enkelte kværulanter," pointerer han.
Jonas Heide Smith peger på, at mange indehavere af debatsteder begår den fejl, at de overvurdere folks umiddelbare debatlyst.
"Hvis man er blandt de første debattører inde i et forum, så føler man ofte, at man ikke får noget ud af det. Derfor vælger mange at bruge krudtet på debatter, der allerede kører for fuld damp på de 30 til 40 andre fora og blogs, som mange diskussionslystne overvåger," forklarer Jonas Heide Smith.
Derfor påpeger han, at indehaveren af debat-sitet først og fremmest må skabe et forum med relevant indhold inden de første kritiske øjne kigger indenfor på hjemmesiden. Derefter handler det i høj om at markedsføre debat-sitet for at opnå en kritisk masse, der af sig selv kan sætte gang i diskussionerne.
Nøglen til succes
Det udsagn bakkes op af adjunkt Jakob Linaa Jensen fra Institut for Informations- og Medievidenskab ved Aarhus Universitet.
Jakob Linaa Jensen har skrevet sin ph.d-afhandling om net-demokrati, og han peger på, at folk, som ønsker at udvikle og markedsføre en debat på nettet, bør studere det amerikanske demokratiprojekt Minnesota E-democracy (e-democracy.org). Det skyldes, at debatten på sitet er eksemplarisk udført, og ophavsmændene har formået at holde gang i diverse diskussioner siden 1994 for næsten ingen penge.
"Der er flere eksempler på, at politikere har brugt Minnesota e-democracy.org i kampen om magten. Blandt andet promoverede Minneapolis' nuværende borgmester, R.T. Rybak, sit kandidatur til borgmesterposten på sitet og fulgte kandidaturet op med flere debatindlæg, der styrkede hans anseelse og ikke mindst hans profil i byen," fortæller Jakob Linaa Jensen.
Der er ifølge Jakob Linaa Jensen tre hovedfaktorer, der netop gør Minnesota E-democracy så attraktivt at debattere på for både borgerne og de lokale politikere.
"Først og fremmest er sitet skabt af ildsjæle, der konstant markedsfører og moderer, hvis debatten løber af sporet. Dernæst handler stort set alle debatterne om Minneapolis, hvilket borgerne selvfølgelig kan relatere sig til. Og sluttelig har kvaliteten af debatterne skabt genklang i medierne, så den efterfølgende synergieffekt med pressen har styrket sitets omdømme," siger Jakob Linaa Jensen.
Netdebat som kommunikation
Han peger især på, at manglen på interessede ildsjæle kan efterlade hele kirkegårde af uddøde debatter på nettet.
"Mange organisationer opretter en debat, fordi det ser smart ud. Men hvis man ikke har et klart formål med debatten og ikke afsætter ressourcer til at deltage meget aktivt i den, så dør debatten simpelthen ganske langsomt," forklarer Jakob Linaa Jensen.
Han mener dog, at livet på et debatsted kan og bør fornyes, hvis organisationen ønsker effektiv kommunikation via sit debatforum.
"Et firma som Arla Foods var jo virkelig i torvene efter Muhammed-krisen og de arabiske landes boykot af virksomhedens produkter. Men ved brug af blogs og debatter fik selskabet kommunikeret mange af sine holdninger ud på en smart måde gennem brugerinddragelse, så alle kunne forstå det," siger Jakob Linaa Jensen.
Han rynker dog på næsen af, at Arla Foods i nogle tilfælde har censureret kritiske kommentarer til selskabet i debatten, fordi det ikke passede ind i virksomhedens overordnede kommunikationsstrategi.
"Man skal selvfølgelig censurere indlæg, hvor folk kommer med injurier. Men Arla har ikke været 100 procent modtagelige for kritik, hvilket svækker troværdigheden en smule. Hvis man vil debattere, så må man også være klar til at tage tæskene," pointerer Jakob Linaa Jensen.
Censur som en succesfaktor
Men censur kan i andre tilfælde være en vigtig ingrediens i tiltrækningen af interessante netdebattører ifølge Jonas Heide Smith fra IT-Universitetet .
"Mange seriøse debattører ønsker jo ikke at bruge tid på at skulle overdøve kværulanterne og andre debattører, der ikke kan stave eller som direkte saboterer den interessante debat. Derfor kan censur fra organisationens side virke yderst konstruktivt for kvaliteten på et debat-site, så længe denne censur forvaltes omhyggeligt," mener han.
Han anser pointgivning for det enkelte debatindlæg som vejen frem for den konstruktive censur. Idéen med pointgivningen er, at debattørerne kan tildele point til andre gode indlæg, således at disse indlæg bliver fremhævet - eventuelt på forsiden af debat-sitet.
"Sådanne tiltag belønner så at sige konstruktive debattører og udfaser eventuelle destruktive deltagere. Og det endda uden at debattens ophavsmænd skal bruge oceaner af tid og kræfter. Den slags funktioner kunne muligvis bidrage til aktiviteten på webdebatter som overskudsdanmark.dk," afslutter Jonas Heide Smith.