Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 30. marts 2007.
Handling Danskernes it-kompetencer er helt i bund. Og det mener et flertal af befolkningen, der skal sættes ind overfor. Fagforeningerne er enige, mens arbejdsgiverorganisationerne bagatelliserer problemet. De radikale vil kalde videnskabsminister Helge Sander i samråd om sagen.
Et bredt flertal af danskerne finder det uacceptabelt, at flere og flere ender som digitale analfabeter. Men både arbejdsgiverne og regeringen nedtoner den digitale kompetencekrise
I 2005 kunne 30 procent af danskerne ikke leve op til datidens it-krav. I dag er det steget til 38 procent. Og i år 2012 vil det være hele 72 procent af befolkningen.
Det viser to rapporter, som regeringen har bestilt hos Teknologisk Institut.
Fremskrivningen tager højde for, at der om fem år er flere unge med bedre it-færdigheder.
Udviklingen skal vendes, mener et flertal af danskerne ifølge en dugfrisk meningsmåling analyseinstituttet Userneeds har gennemført for Computerworld.
Hele 82 procent af befolkningen mener, at det digitale kompetenceunderskud Danmark vil stå med i 2012, er direkte uacceptabelt.
Arbejdsgiverne og regeringen bør løfte befolkningens digitale kompetencer, peger over halvdelen af danskerne på.
Den melding bakker rektor fra Danmarks Pædagogiske Universitet Lars-Henrik
Schmidt op om.
"Ansatte har et behov for et kvalifikationsløft på arbejdet. Og det må arbejdsgiverne jo sørge for," siger han.
Han forklarer, at det er fornuftigt, at folk tilegner sig it-færdigheder på arbejdspladsen, men at det samtidig kræver en væsentlig indsats fra den enkelte selv.
45 procent af befolkningen peger da også på at borgerne selv bærer et ansvar for at løfte de digitale kompetencer.
Næstformand Tine Aurvig-Huggenberger fra LO er også helt på linje med befolkningen.
"Selvfølgelig er det arbejdsgivernes opgave at betale for de it-kurser, der skal til for at begå sig på arbejdet," siger hun.
Hun forklarer samtidig, at LO er stærkt bekymret over udviklingen, da de traditionelle jobs udskiftes med mere videntunge job, hvor it er en forudsætning for at kunne klare sig.
"Det er essentielt, at vi får opkvalificeret og efteruddannet arbejdsstyrken i it, så ingen halter efter," siger hun.
Målt på antal personer, der tager it-kurser hos private kursusudbydere, går det imidlertid den anden vej.
Antallet er nemlig styrtdykket, viser tal fra Danmarks Statistik.
I 1999 tog 112.000 personer et it-kursus hos en privat kursusudbyder, mens det i 2005 var nede på omkring 30.000 personer.
En kurve der altså går ligeså stejlt den modsatte vej som stigningen i antallet af digitale analfabeter.
DI: Mindre problem
Direktør Tom Togsverd fra ITEK under Dansk Industri nedtoner problemets omfang.
"Nu er jeg ikke ekspert på området, men rapporten fra Teknologisk Institut virker mere som et skræmmebillede, end en realistisk prognose," siger han.
Han ønsker dog ikke at uddybe, hvor rapporten tager fejl i sine konklusioner, men henviser til, at det ikke er en virkelighed, han oplever.
Samtidig forklarer Tom Togsverd, at ITEK har været meget aktive på dette område.
Blandt andet har han personligt påvirket Bertel Haarder til at få it integreret bedre i uddannelserne.
"Jeg er med i en kaffeklub hos Bertel Haarder, hvor vi har talt meget om at få it ind i uddannelsessystemet, så eleverne udstyres med et sæt it-kompetencer. Det har vi kæmpet hårdt for," siger han.
Tom Togsverd afviser, at det skulle være et problem, at færre tager it-kurser i dag end tidligere.
"I dag køber man træning med i produkterne. Hvis du køber et ERP-system får du træning med, og det indgår ikke i statistikken," siger han.
De unge behøver desuden slet ikke kurserne, mener Tom Togsverd.
"Min søn vil se meget mærkeligt på mig, hvis jeg spurgte ham, om han vil på et it-kursus," siger han.
Heller ikke Jakob Lyngsøe fra IT-Branchen ligger søvnløs over de rapporter, Teknologisk Institut har lavet fot Videnskabsministeriet.
"Selvfølgelig skal virksomhederne reagere på medarbejdernes initiativer i forhold til at ville tilegne sig digitale kompetencer," siger han.
Men ligesom Tom Togsverd tvivler han på rapportens dystre fremtidsudsigter.
"Hvis det ender så galt, så har branchen i hvert fald totalt fejlet, fordi vi så må have lavet produkter, der er så brugerfjendske. at ingen åbenbart kan bruge dem," siger han.
Ud over arbejdsgiverne, mener 50 procent af danskerne ifølge meningsmålingen fra analyseinstituttet Userneeds, at også regeringen skal løfte danskernes digitale kompetencer.
Skriftligt svar
Computerworld har bedt videnskabsminister Helge Sande om at kommentere de dystre rapporter fra ministeriets egen styrelse. Computerworld har i den forbindelse modtaget dette skriftlige svar:
"Det er klart, at der ligger en udfordring foran os. Danskerne skal have mulighed for at udnytte de digitale muligheder. Men det er ikke korrekt, når Computerworld bruger de gennemsnitlige færdigheder i 2006 til at forudsige hvor mange, der mangler de nødvendige IKT-færdigheder i 2012. En nyligt udarbejdet rapport fra Teknologisk Institut fastslår, at næsten to ud af tre har moderate eller gode IKT- færdigheder. Det er et godt fundament at arbejde ud fra, men vi skal naturligvis også være opmærksomme på, at der er en tredjedel, der enten har ringe IKT-færdigheder - eller aldrig har brugt en computer. Et generelt løft af danskernes IKT-færdigheder er en stor opgave, der vedrører mange forskellige sektorer, og der foregår allerede mange aktiviteter, nationalt, regionalt og lokalt. Aktiviteter, der alle bidrager til den fælles målsætning om at forbedre danskernes IKT-færdigheder. Derfor vil jeg i løbet af foråret komme med et samlet udspil til, hvordan vi forbedrer danskernes generelle færdigheder inden for IKT."
Minister i samråd
Det svar er imidlertid ikke godt nok for de Radikales digitaliseringsordfører Morten Østergaard.
"For det første er det ansvarsfraskrivelse af rang, at beskylde Computerworld for at fremskrive tallene. Det er jo ministerens egen styrelse, som har bestilt rapporten fra Teknologisk Institut, der fremskriver tallene. Det vidner om en presset minister, der skyder på budbringer frem for at fokusere på budskabet," siger han.
Ordføreren er desuden stærkt utilfreds med ministeren og styrelsens håndtering af sagen, blandt andet kritiserer han, at rapporten først blev offentliggjort, da Computerworld søgte aktindsigt i den.
"Ministerens søforklaringer er stærkt trættende. Han har fra start forsøgt at holde denne rapport væk fra offentligheden, fordi den giver dumpekarakter til regeringens hidtidige indsats. Vi kan ikke nøjes med gyldne løfter og fugle på taget. Nu må vi have nogle konkrete svar fra ministeren," siger Morten Østergaard.
Dansk kompetencekrise
Morten Østergaard pointerer, at der er tale om yderst alvorlig situation, der kræver handling.
"Der kommer fine erklæringer fra ministeren, men Danmark står med en alvorlig digital kompetencekrise under opsejling, og ministeren kunne se de første symptomer allerede i 2005, da den første rapport landede på hans bord," fortæller Morten Østergaard.
"Hvorfor gjorde han ikke noget allerede dengang?" spørger han.
Og hvorfor har ministeren ikke taget initiativ til et samarbejde med arbejdsgiverorganisationerne, vil den radikale ordfører også gerne vide.
Derfor vil Morten Østergaard nu hive Helge Sander i samråd, hvor ministeren får lejlighed til at svare på spørgsmålene fra den radikale digitaliseringsordfører.
Faktaboks:
Det mener danskene
Hvad mener du om, at 40 procent af danskerne har enten ingen eller meget ringe it-kompetencer?
Procent Antal
Det er meget uacceptabelt 11% 247
Det er uacceptabelt 50% 1133
Det er acceptabelt 24% 536
Det er meget acceptabelt 2% 52
Det har jeg ingen holdning til 14% 310
Total 100% 2278
Hvad mener du om, at 72 procent af danskerne i 2012 ikke vil kunne leve op til de it-krav, der stilles?
Procent Antal
Det er meget uacceptabelt 27% 624
Det er uacceptabelt 55% 1249
Det er acceptabelt 7% 157
Det er meget acceptabelt 1% 26
Det har jeg ingen holdning til 10% 216
Total 100% 2272
Hvem skal betale for at løfte danskernes it-kompetencer? (mulighed for flere svar)
Procent Antal
Regeringen 50% 1124
Fagforeningerne 22% 496
Arbejdsgiverne 51% 1167
Den enkelte selv 45% 1016
Ved ikke 9% 200
Andre 8% 191
Total 185% 4194
Hvem skal betale for at løfte IT-kompetencerne hos de danskere, der står uden for arbejdsmarkedet?
(mulighed for flere svar)
Procent Antal
Regeringen 55% 1244
Fagforeningerne 42% 942
Arbejdsgiverne 12% 273
Den enkelte selv 34% 777
Ved ikke 9% 196
Andre 6% 139
Total 158% 3571
Undersøgelsen er gennemført at det uafhængige analyseinstitut Userneeds, som har gennemført undersøgelsen med udgangspunkt i Userneeds' Danmarkspanel på flere end 100.000 deltagere. Deltagerne i denne undersøgelse er repræsentativt fordelt på alder, køn og geografi.
Faktaboks:
Færre øger it-kompetencerne
Antallet af personer, der deltager på private voksenuddannelseskurser i it, er drastisk faldende.
Og der er færre danskere, som tager pc-kørerkort hos offentlige udbydere. (Kilder: Danmarks Statistik).
Deltagere på private voksenuddannelse i it-kurser
1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005
112.067 112.998 62.880 53.743 44.215 34.125 31.730
Private forstået som kommercielle kursusudbydere, arbejdsgiver - og erhvervsorganisationer, lønmodtagerorganisationer og selvejende institutioner og foreninger.
It-kurser forstået som it-sikkerhed, software, hardware, arkitektur, regneark, databaser, med mere
Antal pc-kørerkort taget hos offentlige udbydere
1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005
230.386 74.174 14.643 5.560 2.241 1.816 625
billedtekst: Samråd Videnskabsminister Helge Sander skal forklare Folketinget, hvad han vil gøre for at få rettet op på danskernes dårlige it-kompetencer.
OriginalModTime: 29-03-2007 14:49:11
