Artikel top billede

DNS-vært måske presset til lukning af WikiLeaks

Var det reelt overbelastning af servere, der fik Wikileaks' DNS-vært til at kappe forbindelsen til det omstridte sladrehanks-site - eller var der større kræfter på spil?

Natten mellem torsdag og fredag blev der lukket for domæneadgangen til Wikileaks' hjemmeside.

Det skete i kølvandet på whistleblower-sitets afsløringer af flere tusinde dokumenter om amerikanske diplomaters gøren og laden i den såkaldte Cablegate-sag.
 
Det var EveryDNS, der stod bag lukningen med begrundelsen om, at Wikileaks' enorme popularitet kunne true stabiliteten af EveryDNS' infrastruktur, som giver adgang til 500.000 andre hjemmesider.
 
Sikkerhedsekspert Peter Kruse fra CSIS Group forstår godt bekymringen fra EveryDNS' side om, at heftige trafikmængder kan gå ud over selskabets halve million andre kunder.

Alligevel forholder han sig kritisk til lukningen af Wikileaks-domænet.
 
Udbyder er flosset i kanten
"EveryDNS har vi om nogen haft en del problemer med, fordi selskabet ikke vil suspendere domæner, som vi kunne dokumentere var direkte skadelige," siger Peter Kruse.

Han og kalder EveryDNS "en rede for mange skadelige domæner".
 
"For eksempel har selskabet blandt sine kunder haft en masse domæner, der sendte spam ud og som har været anvendt i forbindelse med botnet [...] Når vi har forsøgt at få spærret de domæner, har EveryDNS aldrig rigtig svaret tilbage," lyder det fra Peter Kruse.

Han kalder EveryDNS for flosset i kanten.
 
"I forbindelse med lukningen af Wikileaks' hjemmeside kan det være, at EveryDNS er kommet under pres internt fra teknikken. Men store stater kan også have ydet et stort udefrakommende pres, der har fået EveryDNS til at lukke for adgangen til Wikileaks," vurderer Peter Kruse.
 
Ingen problemer med de kontroversielle
Han siger, at store webudbydere også kan have lagt pres på EveryDNS for at få lukket Wikileaks, ligesom eksempelvis Amazon Web Services, der nægtede at have Wikileaks som kunde.
 
"Det er naturligvis spekulationer, og det kan da også godt være, at EveryDNS' egen forklaring om presset på serverne fik firmaet til at lukke for Wikileaks' domæne. Men tidligere har EveryDNS ikke haft problemer med at dirigere folk hen til kontroversielle hjemmesider," bedyrer Peter Kruse.
 
Selvom navnedelen af Wikileaks er pillet af nettet, kan Interesserede stadig tilgå Wikileaks-hjemmesiden med IP-adresser - som eksempelvis kunne være 213.251.145.96/

Det skyldes, at EveryDNS kun har lukket for domænet Wikileaks.org. Situationen svarer til, at ens telefonnummer stadig virker, selv om man får hevet sit telefonnummer ud af telefonbogen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere


Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere