Artikel top billede

Sådan tabte 11 it-firmaer over en million på SKI-kaos

Hundredvis af it-firmaer har spildt tid og kræfter på SKI-udbud. Læs om et lille it-rådgivningsfirma, der brugte 60.000 kroner forgæves.

60.000 kroner.

Så meget mener direktør Ejnar Svejstrup fra firmaet osTeam A/S, at selskabet har tabt på SKI-balladen.
 
"Vi har desværre stolet på, at SKI var en troværdig instans, som kun lavede seriøse udbud," siger Ejnar Svejstrup fra selskabet, der  rådgiver inden for blandt andet it-sikkerhed.

Han anslår, at selskabet har brugt cirka to mandeuger til en værdi af 30.000 kroner på at klargøre ansøgningen.

"Hertil kommer udgifter til it-jura kursus (cirka 30.000 kroner)," siger han.

Direktøren har derfor fået nok.

"Dette var det vores første og sidste kontakt med SKI," siger Ejnar Svejstrup.

Mistede ordrer

Andre virksomheder, som Computerworld har været i kontakt med, fortæller, at deres tab går fra 25.000 kroner helt op til en halv million. Afhængig af hvordan man udregner sit tab.

Direktør Jeppe Schytte-Hansen fra it- og designfirmaet SkabelonDesign fortæller, at selskabet har brugt 90 mandetimer på to forskellige SKI-rammeaftaler, der blev annulleret. 

"Derudover forventer vi at gå glip af en omsætning på 250.000-400.000 kroner fra kunder som ikke kan bruge os som SKI leverandører - eller underleverandører til SKI godkendte leverandører," siger direktøren.

ITEK under Dansk Industri har vurderet, at it-firmaer har tabt et to-cifret millionbeløb som følge af SKI-balladen.

Du kan læse flere beretninger fra it-firmaer på næste side.

Så meget har vriksomhederne tabt

Computerworld har været i kontakt med disse firmaer, der beretter om deres SKI-tab.
 
96.000 kroner
"Vi har forgæves brugt cirka otte dages arbejde på at udfylde prækvalifikationen til 2.15, som blev aflyst dagen efter at vi havde indsendt vores materiale. Det svarer til cirka 96.000 kroner."

Allan Bo Rasmussen, Eafellows.
 
25.000 kroner
"Direkte tab har vi måske ikke haft, men vi kunne have brugt tiden til udfyldelse af prækvalifikationsmaterialet til mere værdiskabende arbejde. 'Tabet' vurderer vi til cirka 25.000 (cirka tre dages arbejde)."

Lennart Oleg Larsen, Edora.
 

30.000 kroner

"Vi har været med i seneste AFLYSTE udbud på 2.15 sammen med COMIT, som vi har gået sammen med i konsortie. Faktiske udgifter har været 2*15K til assistance fra rådgivningsvirksomhed + en masse masse arbejde."

Jesper Bergstedt, 2ndC A/S.
 
362.500 - 512.500 kroner
"Ja, vi har i 2010 brugt ca. 90 mandetimer på SKI (to forskellige rammeaftaler), som nu er annulleret (idet vi har en ressourceudnyttelsesprocent på næsten 100 er tabt fortjeneste = 112.500 kr.).

Derudover forventer vi at gå glip af en omsætning på 250.000-400.000 kr. fra kunder, som ikke kan bruge os som SKI leverandører - eller underleverandører til SKI godkendte leverandører.

Det er til meget stor gene for både vores virksomhed og for en del af dem, vi til dagligt samarbejder med.

Jeg håber, at der kan blive lavet en fremtidig konstellation med bedre styring, mere ekspertrådgivning på de forskellige områder, hvorpå aftalerne differentierer sig fra hinanden, og at der laves en koordination med Statens Indkøb."

Jeppe Schytte-Hansen, SkabelonDesign.
 
40.000 kroner
"Fire-fem "konsulentdage" dage på cloud-udbuddet og på it-konsulenter-udbuddet. Det vil sige cirka 40K i tabt omsætning på grund af spildt arbejde. Cloud-udbuddet blev udskudt (fra sommer til jul 2010, red.), og så droppede vi det pga. bøvlet. Vedrørende it-konsulentudbud blev prækvalifikationen annulleret"

Brian Østberg, D60.
 
50.000 kroner
"Ja - cirka 100 arbejdstimer samt 50.000,- til ekstern konsulent"

Niels Ishøj, KIBI Danmark A/S.
 
20.000 kroner
"Vi har søgt på SKI for første gang....Vi har brugt eksterne til at hjælpe os med diverse tekst og it. Samlet cirka kroner 20.000,- i ekstern. Vi har selv brugt uger på besvarelsen, igen fordi det er nyt for os, og det, der spørges om, er helt i skoven i forhold til det, vi skal byde på....

MEN - det værste for os er jo, at vi så stadig ikke er på SKI - og kommunerne vælger at handle med dem, der er på SKI .... så vi er så i en for os ubestemt periode holdt uden for ..." 

Kim Niebling, EuroForm A/S.
 
500.000 kroner
"Indtil nu kan vi ikke dokumentere et tab i form at tabte kunder. Men vores tilbudsinvestering som alene i kostpris er i størrelsesordenen 500 t.kr på vores 17.10 rammeaftaler er jo tabt, når 17.10 nu er opsagt lang tid før udløb. Det er selvfølgelig svært utilfredsstillende.

Jeg skal dog nævne, at vores kunder er meget frustrerede og usikre, og vi på den baggrund forventer en omsætningsnedgang."

Søren Thimmer, A-2 A/S.
 
150.000 - 220.000 kroner
"Ja vi har været hårdt ramt. Direkte omkostninger i form af udfærdigelse af prækval-materiale er cirka tre mand i cirka en uge (120-140 timer) = kroner 60-70.000. Indirekte omkostninger - altså opgaver, som vi kunne have brugt tid på i stedet - er umulige at gøre op, men ligger vel i omegnen af kroner 100-150.000. Altså et samlet tab i omegnen kroner 150-220.000"

Morten Steen Søndergaard, ITX.
 
50.000 kroner
"Vi var blandt de virksomheder, som bød på rammeaftale 2.15 vedrørende it-konsulenydelser. Udbuddet blev som bekendt aflyst, men så sent at vi havde nået at svare på udbudsmaterialet.

Vores direkte tab er derfor lig den tid, vi brugte på at udarbejde materialet, plus den tid vi har brugt på at afdække en række samarbejdsmuligheder med andre leverandører (skønsmæssigt cirka kroner 50.000 i tabt fakturering - hvilket er mange penge for en lille virksomhed).

Derudover går vi formentlig glip af noget forretning, som vi kunne have fået, hvis vi var kommet på rammeaftalen. 
Vi har en række offentlige kunder, som vi har et rigtig godt samarbejde med, men som i visse tilfælde har haft svært ved at købe vores ydelser, da vi ikke har en SKI-aftale, og da vi ikke har særskilte rammeaftaler med dem.

Det har ret stor betydning for os, da vi er en relativt ung konsulentvirksomhed. Vi har dog i nogle tilfælde fundet andre veje."

Jacob Strange, NineConsult A/S.
 

60.000 kroner

"Vi har desværre stolet på, at SKI var en troværdig instans, som kun lavede seriøse udbud. Vi har brugt cirka to manduger (cirka 30.000 kroner) på at klargøre ansøgningen. Hertil kommer udgifter til it-jura-kursus (cirka 30.000 kroner). Dette var vores første og sidste kontakt med SKI..."

Ejnar Svejstrup, osTeam A/S.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere


Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere