Artikel top billede

Du kan blive it-kriminel for en 10'er

Det digitale sorte marked tilbyder blandt andet leje af billige botnet til spamkampagner og køb af stjålne betalingskortoplysninger for ned til 10 kroner per kort.

Computerworld News Service: Leje af botnet til lancering af sin helt egen spamkampagne og stjålne betalingskortoplysninger til salg for omkring en flad 10'er er bare to af de handelsvarer, man i dag finder på det sorte cyber-marked, viser en rapport udgivet i denne måned af Panda Security.

Rapporten er skrevet af to analytikere fra PandaLabs, der har udgivet sig for at være it-kriminelle, og de beskriver i detaljer et enormt kriminelt netværk, der handler med stjålne bankkontooplysninger i fora og dedikerede onlinebutikker.

"Dette er en branche i hurtig vækst og de it-kriminelle medvirker i og tilskynder hinandens bestræbelser på at stjæle personfølsomme oplysninger med økonomisk vinding som mål," skriver Panda Security om rapportens konklusioner.

"Det sorte marked for datakriminalitet, som traditionelt har handlet om distribution af bankkonto- og betalingskortoplysninger, der er stjålet fra brugere verden over, varierede i 2010 forretningsmodellen og sælger nu en langt bredere vifte af hacket fortrolig information heriblandt bankoplysninger, login-oplysninger, kodeord, falske kreditkort og andet."

Det får du for en 10'er

Rapporten går også i dybden med et detaljeret prissætningssystem og de aktuelle priser i det sorte marked for datakriminalitet på forskellige typer af stjålne informationer.

PandaLabs opdagede dog, at selvom oplysningerne er tilgængelige, så kan man kun få adgang til dem ved at personligt at kontakt de it-kriminelle, der sælger informationen på fora og i chatrooms.

Når nogle oplysninger først er kommet i den kriminelles hænder, kan de let misbruges til at svindle enhver bank- eller kreditkortkonto, længe før dataindbruddet opdages, advarer rapporten. Stjålne data kan købes for helt ned til omkring 10 kroner per kreditkort. Men for 10 kroner får man dog hverken yderligere information eller nogen forhåndsviden om en bankkontos saldo.

"Hvis køberen ønsker en garanti om den tilgængelige saldo, stiger priserne til over 400 kroner for mindre saldoer og op i nærheden af 4.000 kroner for adgang til konti med en garanteret saldo på mindst 450.000 kroner," forklarer analytikerne.

Her er prislisten

Rapporten giver også detaljer om en detaljeret prissætning for konti, der er blevet brugt til e-handel eller til betalingsplatforme såsom PayPal.

Hvis stjålne betalingskortoplysninger ikke lige er din kop te, så er det også muligt at leje botnet, så du kan lancere din helt egen spamkampagne. Her varierer priserne i forhold til antallet af computere i botnettet, spamfrekvensen og lejeperioden, afslører rapporten.

Priserne går fra godt 80 kroner eller 110 kroner for leje af en SMTP-server eller et VPN til at garantere anonymitet. Man kan også leje it-kriminelle, der kan hjælpe med opsætningen af falske online-butikker, der med malware kan stjæle brugeroplysninger, eller gøre det muligt at tjene på intetanende ofre, der betaler for eksempelvis falske antivirusprogrammer.

"Det findes også hele team, der kan lejes til at levere nøglefærdige projekter - som kan designe, udvikle og udrulle en komplet e-handel og endda positionere den i søgeresultaterne," anfører rapporten.

"I dette tilfælde er priserne afhængige af projektet."

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere