Artikel top billede

Så meget spam fik du i din indbakke i 2010

Antallet af spam-mail i Danmark er styrtdykket til det laveste antal i to år. Se hvorfor.

Længere penis, bedre eksamenspapirer eller en milliongevinst i euro.

Der kan være mange gode tilbud i den elektroniske postkasse - dog knap så mange som for et år siden.

Siden jul er antallet af spam nemlig faldet med næsten 60 procent, og januar ser ud til at bliver endnu bedre for os, der hader spam.

Gennem hele 2010 udgjorde spam mere end 89 procent af den samlede globale e-mail-trafik, men i den første måned i 2011 ser det tal ud tal at falde til cirka 65 procent.

Det er det laveste antal siden 2009, skriver sikkerhedsfirmaet Symantec i en ny trafikanalyse, med titlen: January 2011 Intelligence Report.

Også i Danmark kan nedgangen mærkes, men vi topper stadig listen.

Danmark i den gule trøje

Danmark er nemlig, ifølge januar-tallene, det mest spammede land i verden. Lige godt 80 procent af mail-trafikken er junk.

Tager man de positive briller på, er det dog en nedgang fra en spam-rate på næsten 95 procent i januar 2010.

Årsagen til de lavere tal skyldes, at der i december blev sat en prop i tre store botnet, som er netværk, der anvendes til at udsende uønsket e-post, her iblandt Rustock, som er det botnet, der udsendte mest spam i 2010.

Sådanne bot-propper er set tidligere.

I november 2008 lukkede man eksempelvis for McColo Corp., som dengang stod for op mod 75 procent af alle spam-udsendelser. Det betød en markant nedgang, men i en kort periode.

Det kommer igen

I 2008 forudsagde sikkerhedsekspert Peter Kruse, at organisationerne bag de store botnet har spejlinger og en række andre fall back-muligheder til deres netværk, hvilket betyder, at efter en lukning kan spammerne efterfølgende rulle systemerne tilbage, så forretningen kan startes på ny.

Det viste sig at holde stik, og den samme tendens ser ud til at gentage sig i dette tilfælde.

Efter en nedgang i december og starten af januar er Rustock-netværket nemlig tilbage, og står igen for næsten en femtedel af alle spam-udsendelser.

Så på trods af et lille pusterum til verdens spam-filtre kan vi nok igen se frem til enorme elektroniske bjerge af uønsket post i løbet af kort tid.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere