Købeguide: Køb nu den rigtige fladskærm til din pc
Hardcore gamere sværgede længe til gammeldags CRT-skærme - billedrørsmodellerne - og enkelte gør det fortsat. Årsagen er, at de bedste CRT-skærme længe var de flade LCD-brødre overlegne, når det gjaldt responstid og konstrastforhold - og dermed egnede sig bedre til computerspil.
I dag er det imidlertid næsten umuligt at støve CRT-skærme op, og LCD-skærmene er blevet så gode, at de også gør sig godt til spilbrug. Men selv om de billigste LCD-skærme i dag har fået ganske god billedkvalitet, er der alligevel nogle, der egner sig bedre til at spille spil på end andre. Hvis du køber den bedste skærm til billedbehandling, kan det sagtens være, at den ikke er specielt god til spilafvikling.
Hurtig responstid er centralt
Når du skal købe ny skærm, skal du først og fremmest holde øje med responstiden. Den opgives i millisekunder og fortæller, hvor lang tid en pixel på skærmen skal bruge på at ændres fra sort til hvid og tilbage til sort igen.
I dag er det blevet normalt at måle responstiden fra grå til hvid og tilbage til grå igen (G2G - grey to grey). Disse to måder at måle responstiden på er ikke forenelige, og det bør du være opmærksom på, når du læser tekniske specifikationer. Grå-til-grå-tallene er lavere/bedre, end hvis man måler sort til sort. Husk også at tekniske data ikke altid afslører alt, og det er kun sammenlignende produkttest, der viser, hvor god en skærm rent faktisk er i forhold til en anden.
Nogle skærme er optimeret til billedbehandlingsbrug, mens andre kan være optimeret til spil og video. Skærme, der er optimeret til billedbehandling, bruger typisk de dyreste LCD-paneler og har særdeles nøjagtig farvegengivelse. Desværre har mange af disse paneler dårlig responstid, og du risikerer derfor at opleve et synligt efterslæb, når skærmen skal gengive hurtige bevægelser.
På samme måde kan mange skærme, der er optimeret til spil, have dårlig farvegengivelse. Heldigvis er mange af de nyeste skærme gode på flere områder - selv om de allerbedste billedbehandlingsskærme fortsat er bedst til billedbehandling og mindre egnet til spil.
Skærme, som har virkeligt dårlig responstid - og dermed synligt efterslæb - også kaldet ghosting, begynder at blive en sjældenhed - heldigvis.
En anden faktor, som kan påvirke spiloplevelsen på LCD-skærme, er såkaldt input lag - også kaldet forsinkelse. Dette er noget, producenterne ikke opgiver, men som skyldes, at billedet ofte behandles ganske meget digitalt, før det ekspederes op på skærmen, eksempelvis for at forbedre farvegengivelsen.
Dermed opstår der en lille forsinkelse, fra billedsignalet når skærmen, til billedet rent faktisk vises på skærmen. Det er ikke noget, du som sådan ser på skærmen, men du vil kunne mærke det i spil, som kræver, at du reagerer hurtigt. I de fleste moderne skærme er problemet med input lag så begrænset, at de fleste sandsynligvis ikke vil mærke noget til det.
Forsinkelser i netværket på grund af stor afstand til spilservere er sandsynligvis et større problem end skærmens input lag.
3D-understøttelse
Enkelte nye skærme understøtter 3D, der almindeligvis kræver, at du har et nyere Nvidia-grafikkort, der understøtter Nvidia 3D Vision. Hvis 3D skal fungere på disse skærme, er du tvunget til at investere i specialbriller af 'shutter glass'-typen - du kan med andre ord ikke benytte polaroidbrillerne, du fik gratis i biografen. Mange 3D-skærme leveres inklusive disse briller.
Selve skærmen er ikke voldsomt anderledes end en skærm uden 3D, men skærmen skal understøtte en opdateringsfrekvens på 120 hertz, så hvert øje kan se 60 billeder per sekund. Hvis ikke ender det bare med en sur hovedpine. 3D-skærmene kommunikerer også med 3D-brillerne via infrarøde signaler.
En ulempe med 3D-briller er, at de reducerer lysstyrken - faktisk til så lidt som en tiendedel af det niveau, du ville have opnået uden brillerne. Det er derfor blot endnu mere vigtigt, at en 3D-skærm har god lysstyrke.
Kontrast og betragtningsvinkel
En spilskærm bør have gode kontrastforhold og et godt såkaldt 'sortniveau', det vil sige, at det, som skal være sort, virkelig er sort - og at det er muligt at spotte de mest hårfine detaljer i de mørkeste scener i spil og film.
Kontrastforholdet opgives normalt som for eksempel 1000:1, og jo højere tallet er, desto bedre. Men pas på! Mange producenter opgiver et tal, som kaldes 'dynamisk kontrast', som i virkeligheden ikke er særligt anvendeligt - og ikke kan sammenlignes med almindelige kontrasttal. Dynamisk kontrast betyder, at skærmen kan justere bagbelysningen dynamisk ud fra, hvad der foregår i billedet, og dermed få mørke scener til at se mørkere ud og lyse scener til at se lysere ud. Ofte aktiveres dynamisk kontrast ved at vælge en særlig gaming- eller film-indstilling i skærmens menusystem, hvilket i mange tilfælde kan give en væsentligt bedre oplevelse i spil med mange mørke scener.
De billigste skærme bruger LCD-paneler af typen 'TN'. Denne paneltype er billigere at producere end de paneltyper, der benyttes i professionelle skærme til billedbehandling, og har tilmed dårlige betragtningsvinkler. Det betyder, at billedet og farverne kan ændre sig lidt, når du betragter skærmen fra siden.
På nyere TN-paneler er dette imidlertid ændret meget sammenlignet med tidligere. TN-paneler har ofte en særdeles god responstid sammenlignet med de dyrere IPS-paneler, der benyttes til professionelle skærme. Til spilbrug kan TN derfor være en fordel, selv om TN nærmest er et skældsord i billedbehandlingsverdenen.
Mange producenter har imidlertid i den senere tid fremstillet en særlig type IPS-paneler, der er billigere at producere end de paneler, der normalt huserer i de professionelle skærme. Det betyder, at du nu kan få IPS-skærme med fremragende billedkvalitet til rimelig priser.
LED-skærme
Såkaldte LED-skærme bliver stadig mere populære, men det er vigtigt at være klar over, at det ikke er en skærmteknologi i sig selv - men en anden type bagbelysning. Der er altså fortsat tale om en LCD-skærm, men lyskilden bag LCD-panelet er byttet ud med lysdioder.
Disse er almindeligvis placeret i kanten af skærmen, hvilket betyder, at skærmene gøres særdeles tynde. Den absolut største fordel er dog, at en LCD-skærm med LED-bagbelysning formår mere end at halvere strømforbruget sammenlignet med en traditionel LCD-skærm. Enkelte LED-skærme har også bedre lysstyrke og kontrastforhold end traditionelle skærme.
Størrelse, opløsning og tilslutninger
Priserne på LCD-skærme er faldet drastisk i løbet af de senere år, og folk køber stadigt større skærme. Mens det indtil for nylig var mest almindeligt med skærme på 22 tommer eller mindre, ser det nu ud til, at skærme på 23-24 tommer bliver mest udbredt. Prisudviklingen gør simpelthen, at en 24-tommer-skærm ikke koster meget mere end en 22-tommer-model.
Mange af skærmene, som sælges i dag med en størrelse på 21 tommer og derover, benytter en opløsning på 1.920 x 1080 og 1.920 x 1.200 pixel. Det betyder, at disse skærme har en opløsning, som svarer til 'Full HD' eller højere.
Du kan også købe skærme på 21-22 tommer med en opløsning på eksempelvis 1.680 x 1.050 eller 1.920 x 1.080 pixel. Jo højere opløsning, desto mindre bliver tekst, ikoner og menuelementer på skærmen - selv om dette naturligvis kan opjusteres i Windows. Hvis du kaster dine penge efter en 22- eller 24-tommer-model, mener vi, at 1.920 x 1.080 eller 1.920 x 1.200 pixel er en passende høj opløsning - men det er i sidste ende smag og behag, der afgør det.
Vælger du en større skærm, eksempelvis en model på 27 tommer, får du ofte disse med en opløsning på 1.920 x 1.080 eller 2.560 x 1.440, eventuelt 2.560 x 1.080. Det giver plads til meget på skærmen, men kræver samtidig at du har et grafikkort, der kan håndtere den høje opløsning.
Husk at de højeste opløsninger kræver, at du har et grafikkort, der understøtter Dual Link DVI, HDMI type B eller DisplayPort.
Mens de fleste skærme indtil for nylig benyttede et 16:10-billedformat - eksempelvis 1.920 x 1.200 - vrimler det frem med stadigt flere skærme i 16:9-format; samme format, som vi normalt associerer med film. Fordelen er, at du slipper for en sort stribe øverst og nederst, når du ser film. Ulempen er dog, at du mister en del pixel vertikalt, så skærmbilledet samlet set bliver lavere. 16:9-skærme kan derfor kræve, at du scroller mere op og ned, når du surfer på nettet.
Det betaler sig at indstille grafikkortet, så outputtet svarer til den opløsning, skærmen rent faktisk er designet til, selvom skærmene også kan tilpasse sig lavere eller højere opløsninger. Det giver simpelthen det skarpeste billede. Til spil og video gør det imidlertid ikke så meget, om opløsningen er lavere, da mange foretrækker at køre især multiplayer-spil med lidt lavere opløsning for at få en bedre ydelse - altså flere billeder per sekund.
Tilslutninger
De fleste billigskærme leveres med to tilslutningstyper: VGA og enten DVI eller HDMI. VGA er en analog tilslutning, som vi kun anbefaler, hvis du har en pc, der ikke tilbyder andet. DVI er den mest udbredte tilslutningstype og giver bedre billedkvalitet, end hvis du kobler skærmen til grafikkortet via VGA-stikket.
Nogle skærme har også HDMI, som præsterer en billedkvalitet, der svarer til DVI. Køber du en skærm med HDMI-tilslutning, og har din pc kun DVI, kan du købe et kabel med HDMI i den ene ende og DVI i den anden. Fordelen med HDMI er, at du kan overføre lyd og billede i et og samme kabel.
Dyrere skærme tilbyder ofte flere tilslutningsmuligheder - eksempelvis DisplayPort, der benyttes på Mac-computere og enkelte pc'er fra blandt andet Dell. DisplayPort er også blevet almindeligt på de nyeste grafikkort. Køber du en skærm med flere tilslutninger, kan du nemt skifte mellem at vise billedet fra to eller flere computere.
Det kan også være praktisk, hvis skærmen har indbygget USB-hub, så du nemt kan koble keyboard og andet udstyr direkte til skærmen - og dermed slippe for at trække et utal af USB-kabler om på kabinettets bagside.
Oversat af Kenneth Knudsen
