Artikel top billede

Intel femdobler hastigheden på dataoverførsel

Intel femdobler hastigheden på dataoverførsel

Det er ikke svært at blive lidt lang i skægget, når der skal foretages en sikkerhedskopi af store mængder data på den lille, transportable harddisk med USB 2.0-tilslutning (læs sammenlignende test her).

Især når vi udmærket godt er klar over, at USB 3.0 i teorien overfører data op til 10 gange så hurtigt (480 megabit per sekund sammenlignet med fem gigabit per sekund). 

Men når vi om et år eller to har USB 3.0 i alle maskinerne, vil vi sidde og sukke efter Intels dobbelt så hurtige Thunderbolt-teknologi, der er oppe på overførselshastigheder på hele 10 gigabit per sekund.
 
Thunderbolt blev vist frem for et par måneder siden og spås at kunne komme til at erstatte USB-, HDMI-, Display- og PCI-Express-porte.

Første produkt med teknologien er Apples nye generation af MacBook Pro, og Thunderbolt forventes efterfølgende at kunne findes i blandt andet ultratynde bærbare computere, hvor meget plads kan spares.

Endnu hurtigere standard

Intel er dog ikke lige til at stoppe, hvad angår høje hastigheder og dataoverførsel, så chipproducenten har netop afsløret, at der allerede arbejdes på næste udgave af teknologien, der forventes at være klar i 2015.

Den nye teknologi kommer til at supplere Thunderbolt og understøtter hastigheder på helt op til 50 gigabit per sekund - rundt regnet 100 gange mere end dagens USB 2.0-standard.

Hastigheden skyldes en sindrig kombination af silicium og optiske komponenter og forventes blandt andet at kunne bruges i tv-apparater, der får brug for båndbredden i takt med, at opløsningen muligvis firedobles over det næste årti. 

Teknologien forventes endda at blive relativt billig, da den kan produceres ved hjælp af eksisterende produktionsanlæg.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere