Artikel top billede

Borgmester taler ud om KMD-skandalen

Nu taler Hillerøds borgmester ud i kølvandet på afsløringerne af de milliondyre og ulovlige KMD-kontrakter - og gaver fra it-giganten.

Hillerød Kommunes socialdemokratiske borgmester, Kirsten Jensen, fortæller nu, hvordan hun i bakspejlet ser på hele KMD-skandalen med ulovligt indgåede kontrakter og gaver til embedsmænd.

En sag, som omfatter hele 28 kommuner, der uden om udbud tegnede kontrakter med it-giganten.

Herunder Hillerød Kommune, der ikke blot tegnede en ulovlig KMD Opus kontrakt, men også en løn- og administrationsaftale på op imod 50 millioner kroner uden om udbud.

Oven i hatten blev Hillerøds kommunaldirektør, Peter Zahlekjær, afsløret i at have modtaget billetter til en Madonna-koncert og middag med fruen på KMD's regning.

Han havde ellers i første omgang nægtet at have modtaget noget som helst.

"Det er en belastende sag, som man selvfølglig helst ville have været foruden," slår borgmesteren nu fast.

Hun forklarer, at kommunen nu har afsat betydelige ressourcer til at få løftet udbudspligten i kommunen.

Runder snart 12 millioner

Dog løber den store millionaftale fortsat. En ulovligt indgået aftale, som KMD scorer 580.000 kroner på hver måned

"Jeg kan godt forstå, hvis folk tænker, at den aftale må kunne opsiges hurtigere," siger Kirsten Jensen.

Men hun forklarer, at det skyldes, at kommunen simpelthen skal have skrevet de udbudsspecifiktioner, som den ikke fik gjort i første omgang.

"På den måde er vi sat tilbage," siger hun og fortæller, at hvis kommunen stoppede kontrakten imorgen, ville medarbejderne ikke få løn.

I alt har kommunen alene for den ulovlige løn-aftale foreløbig betalt 11 millioner kroner til KMD, mens Opus-aftalen har kostet kommunen 829.000 kroner. 

Hver måned, den store aftaler løber, skal kommunen betale 580.000 kroner til KMD.

Milliard-udbud på vej

I hele KMD-sagen er status, at mindst 15 af de 28 kommuner, der tegnede ulovlige it-kontrakter, forbereder sig til at gå i et fælles kæmpe udbud, som ifølge de kommunale it-chefers magasin kan løbe helt op i en værdi af en milliard kroner.

Et beløb i underkanten af det, der i sin tid aldrig blev konkurrenceudsat.

Hillerøds Kommunes borgmester, Kirsten Jensen, forklarer, hvordan indgåelsen af kommunens ulovlige kontrakt, som byrådet godkendte, blev en realitet.

I øvrigt under et lukket byrådsmøde og med efterfølgende meget tavse embedsmænd, der ikke ønskede at kaste lys over KMD-aftalen.

"Vi fik ikke den rigtige rådgivning. Det var en aftale, som vi ikke skulle have indgået," siger S-borgmesteren i dag.

To lagkager afvist

Ud over de store summer i skandalen har sagen også fået en del opmærksomhed, fordi de selvsamme kommuners embedsmænd har modtaget gaver af KMD.

Kirsten Jensen fra Hillerød Kommune fortæller, at hun for alvor kaster sin opmærksomhed på sagen, da det kommer frem, at kommunaldirektøren, havde modtaget billetter til Madonna-koncert og middag med frue betalt af KMD.  

Uagtet, at det har givet en grim plet hos Hillerød Kommune, har skærpet fokus på gave-ræset faktisk siden sat et sundt fokus på området, fortæller hun.

"Der er ingen, der er i tvivl om, hvordan reglerne er i dag," siger hun.

Borgmesteren understreger dog, at ingen andre på den facon har modtaget gaver i kommunen.

Samtidig fremhæver borgmesteren en episode lige efter afsløringerne, hvor byrådet fik tilbudt to lagkager, der ifølge Kirsten Jensen ville svare til et stykke lagkage per byrådsmedlem.

"Vi var hysteriske lige efter. Selv små ting skulle forbi en jurist," siger hun.

"Og de to lagkager blev faktisk afvist dengang," griner hun og forklarer, at den mildt sagt forsigtige vurdering nok ville være en anden i dag.

I samme åndedræt slår hun fast, at den daværende kommunaldirektør "klart forbrød sig imod regelsættet".

Han måtte da også i sidste ende gå.

Regler indskærpet

Også andre embedsmænd var alt for ukritiske med modtagelse af gaver.

Blandt andet modtog Hedensteds kommunaldirektør billetter til landskampe og en AC-DC-koncert, hvilket var et klart brud på reglerne.

Kommunaldirektøren valgte da også efterfølgende at krybe hen til Skat og indberette gaverne.

KL har udsendt nye retningslinjer, ligesom KMD åbent erkendte, at koncernen med en omsætning på små fire milliarder kroner simpelthen måtte ændre deres politik på gave-området.

I dag har Hillerød byråd afsat en million kroner årligt til at styrke konkurrenceudsættelse af it-kontrakter og andre lignende opgaver.

Samtidig har mindst 14 kommuner landet over indskærpet gavereglerne for embedsmænd, herunder Hillerød Kommune.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere


Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere