Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Her er Photoshops nye snydetricks

Photoshop er klar i version CS5, og der er massevis af forbedringer i verdens mest avancerede program til billedbehandling. Vi er parat med de nyeste finter og snydetricks i Photoshop CS5.

1. Her er Photoshops nye snydetricks

Photoshop CS5 er uden tvivl et værktøj, der er målrettet professionelle fotografer og grafikere. Prisskiltet på over 6.000 kroner skal nok også skræmme de fleste almindelige brugere langt væk.

Men selv om Photoshop CS5 er for de få, så er lanceringen af det nye program alligevel interessant.

For det første er billedbehandlingsprogrammet verdens bedste, og det er med til at sætte standarden for, hvor avanceret - og ikke mindst hvor hurtigt - du kan manipulere og billedbehandle et foto.

For det andet siver flere af de nye funktioner i den professionelle Photoshop til den billigere forbrugerversion kaldet Photoshop Elements.

Senest så vi det med Photoshop Elements 8, der blandt andet var udstyret med en funktion stort set identisk med Content Aware Scale, som egentlig var den helt store nyhed i den professionelle Photoshop CS4.

Den nye CS5 kommer i to versioner. En normal dansk version vil koste cirka 6.300 kroner, mens Photoshop CS5 Extended (med avancerede 3D-værktøjer) får et prisskilt på omkring 9.000 kroner.

Der er dog nogle penge at spare på blot at vælge en engelsk version, der kan fås til 5.100 kroner, hvis det blot skal være standardversionen. En Extended version på engelsk koster 7.500 kroner.

Photoshop er klar i butikkerne om lidt over en måned.

På de næste sider kan du se nogle af de nye finter, som Photoshop CS5 byder på.

2. Nu kan du lege Puppet Master

Puppet Warp er en de nye funktioner i Photoshop, som gør dig i stand til at manipulere dine billeder i ekstrem grad.

Som navnet antyder, kan du som en anden dukkefører hive i arme og flytte ben på de personer, der optræder på dit foto. Det fungerer ved, at du indsætter en form for led - små gule prikker. Herefter kan du dreje kropsdelene, som det passer dig.

Det virker skræmmende effektivt, og i denne video kan du se meget mere om funktionen.

3. Fjern irriterende ting fra dit foto

En af de nye magiske funktioner i Photoshop CS5 er Content Aware Fill, som er et intelligent stykke værktøj, der kan bruges til at fjerne ting fra et foto. Det foregår på en meget overbevisende måde, som du kan se i denne video.

Hvis du eksempelvis har et billede af en flot badestrand, som skæmmes af en gammel båd, kan du blot markere båden og klikke på Content Aware Fill, herefter sørger Photoshop for selv at fylde nyt indhold ind.

Sand, sten og andet der matcher det omkringliggende område dukker op som erstatning for båden.

Tidligere kunne du også manuelt have foretaget samme finte, men det havde taget langt tid.

Med Content Aware Fill er båden fjernet på få sekunder, selv om du er nødt til at gå billedet efter og eventuelt rette små unøjagtigheder, som funktionen har tilføjet billedet, eksempelvis to ens sten ved siden af hinanden eller en mærkelig overgang mellem sand og palmeblade.

Hvis du klikker på det behandlede foto til højre og nærstuderer det, vil du se fejl.

4. Bedre kontrol over dine Raw-filer

Umiddelbart er der ikke nogen ændring at spore i Camera Raw, som Photoshop bruger til at behandle Raw-filer.

Men under overfladen lurer en del forbedringer, for motoren i Camera Raw er blevet tunet. Det betyder blandt andet, at du bedre kan fjerne billedstøj fra dine fotos, og du har mulighed for at benytte automatisk objektiv korrektion.

Det vil sige, hvis dit billede er hærget af fejl som forvrængning, kromatisk aberration og vignettering, så kan Camera Raw forsøge at rette op på det.

Du har også mulighed for manuelt at oprette såkaldte lens-correction profiles, og det sker med Adobe Lens Profile Creator. De manuelle profiler kan også deles med andre fotografer online, hvis de har samme type objektiv - med samme typiske fejl.

5. Vupti - og du er fri af baggrunden

Ved nogle fotomanipulationer skal folk flyttes fra et billede til et andet. Problemet er bare, at de først skal fritlægges (læs en ældre guide til teknikken her), så man ikke får baggrunden med.

Det kan være en uhyggelig svær opgave at få fritlagt eksempelvis hår, men Photoshop forsøger at komme brugerne til hjælp med en mere intelligent teknik til at oprette masker.

Du kan eksempelvis oprette en maske med Quick selection og derefter i Refine Edge finpudse din markering. Dermed kan du hurtigere skabe en perfekt fritlægning og spare tid.

6. HDR - fusk med farver og kontrast

Photoshop var lidt sen til at kaste sig over HDR (High Dynamic Range), og der var flere programmer, som længe var førende på det område, eksempelvis Photomatix - læs en guide her.

Kort fortalt går HDR ud på at tage flere forskellige fotos (på stativ) af samme motiv, men med forskellige eksponeringer. Billederne - både over- og undereksponerede - lægges ind i computeren, hvor de trylles om til ét magisk billede, der har flotte farver, høj kontrast og måske endda ligner noget fra en fantasiverden.

I Photoshop CS5 hedder den nye funktion HDR PRO, og den sørger for automatisk ghost-korrigering. Det er smart, hvis du har taget flere billeder af et træ, som du vil lave om til et HDR-foto. Grenene på træet har det jo med at bevæge sig en smule, og derfor bliver billederne ikke 100 procent ens.

Det kan give et problem, når alle fotos bliver lagt oven på hinanden, da områder vil virke slørede - det som også kaldes ghosting. Men det forsøger den nye funktion at rette op på. Samtidig er der mere fokus på kontrollen over farver, eksponering og andre former for justering i HDR-billedet.

Som en lille bonus er det også muligt at skabe et falskt HDR-foto ved at tage et enkelt billede og give det en overhaling med funktionen HDR PRO.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere