Artikel top billede

Enige om ny overenskomst - CSC og Prosa slutter fred

CSC og Prosa er efter mere end tre måneders konflikt nået frem til en ny overenskomst.

Efter mere end tre måneders konflikt har CSC og Prosa indgået en fredsaftale.

Det skete fredag aften, hvor forhandlere fra CSC og Prosa endelig blev enige om vilkårene for en ny overenskomst og gav hinanden håndslag på, at begge parter er tilfredse med de nye vilkår.

Det er i ellevte time, at parterne når hinanden, idet Prosa har varslet 350 Prosa-folk i CSC i stor-strejke fra 1. juni, hvilket ville kunne ramme en række vitale it-systemer i det offentlige.

De to parter har forhandlet indgående i de seneste tre dage, mens konflikten uden for forhandlingslokalet har buldret løs med demonstrationer og arbejdsretslige afgørelser og en CSC-ledelse i skjul for pressen.

Nu forventer CSC, at Prosas medlemmer vil acceptere aftalen.

"Det er glædeligt, at vi nu forhåbentligt kan se en ende på denne konflikt. Det har været en svær periode for mange af vores medarbejderne at arbejde på en konfliktramt arbejdsplads, og vi skylder både dem og vores kunder, at konflikten kan afsluttes hurtigst muligt, så vi kan begynde at se fremad," hedder det i en udsendt meddelelse fra CSC.

Prosas medlemmer skal mandag eftermiddag tage stilling til, om forslaget skal sendes til urafstemning blandt de Prosa-folk, der er berørt af konflikten.

Sker det, vil strejken blive udskudt til efter urafstemningen, meddeler Prosa.

Det er dermed urafstemningen, der afgør, om konflikten skal fortsætte eller ej med storstrejke. Stemmer medlemmerne her ja til aftalen, er konflikten nemlig slut.

Parterne vil ikke offentliggøre aftalens ordlyd før senere, da det har været en betingelse fra Prosa, at foreningen selv vil orientere sine medlemmer om vilkårene.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere