Artikel top billede

(Foto: Morten Nevado)

CSC-folk i dilemma: Ja eller nej til ny overenskomst

Ja eller nej? Det er det store spørgsmål for hundredevis af CSC-ansatte, der mandag skal vende tommelen op eller ned til en afstemning om en ny overenskomst mellem CSC og Prosa.

CSC-medarbejderne fra de to Prosa-klubber CSC/Profot og CSC/DK skal mandag stemme om det forslag til ny overenskomst, som forhandlingsudvalgene fra CSC og Prosa fredag nåede frem til.
 
Parterne har indtil videre holdt indholdet af aftalen, der har udgangspunkt i HK/privats overenskomst, tæt til kroppen.
 
Fredagens aftale er et resultat af intense forhandlinger uden om forligsinstitutionen med udgangspunkt i det ultimatum, som it-giganten sidste mandag overleverede de to Prosa-klubber efter mere end tre måneders lockout og strejke i forbindelse med den igangværende strid om en ny overenskomt. 
  
Besluttes mandag eftermiddag
Medlemmerne af de to Prosa-klubber hos CSC vil mandag eftermiddag beslutte, hvorvidt den nye overenskomst mellem parterne skal til såkaldt urafstemning.
 
Siger medlemmerne nej til urafstemning om den nye overenskomst, er konflikten en realitet 1. juni. Det vil betyde, at omkring 400 CSC-ansatte vil gå i strejke.
 
Hvis medlemmerne i stedet beslutter at sende aftalen til urafstemning, er der stadig et stykke vej før konfliktskyerne er drevet væk fra himlen over CSC.
 
Er de to klubber uenige til urafstemningen, kan forslaget falde, og konflikten være en realitet - muligvis med et par dages forsinkelse for at spare på strejkekassen i Kristi Himmelfarts-ferien. 
 
Ivrig diskussion
Mandag morgen stod lockoutede og strejkende medarbejdere fortsat i gule veste foran portene på Retortvej, hvor de ivrigt diskuterede fredagens overenskomstforslag i smågrupper sammen med andre CSC-ansatte på vej på arbejde inden for murene.

Her blev medarbejderne af tillidsfolkene orienteret om indholdet af aftalen, der som nævnt holdes tæt til kroppen.

Sidst på formiddagen er det de lockoutede og strejkendes tur - de gennemgår forslaget i den kælder, som i næsten fire måneder har været deres base under konflikten.

Medlemmerne af de to Prosa-klubber er to dage fra en omfattende udvidelse af den igangværende konflikt. En varslet strejke vil sende op mod 400 CSC-ansatte i strejke.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere