Bill Gates støtter Barack Obama

Verdens it-overhoveder støtter demokraternes Barack Obama. Bill Gates, Steve Jobs og Googles Eric Schmidt vil alle stemme på Obama i morgen.

Hvis præsidentvalget i morgen udelukkende skulle afgøres af de mest indflydelsesrige mænd i computerverdenen, så ville Barack Obama vinde en 100 procents sejr. Det er næsten umuligt at opdrive nogle it-milliardærer, der støtter republikanernes John McCain.

Bill Gates, Steve Jobs og Eric Schmidt fra Google støtter alle Barack Obama. De har endda bidraget til hans kampagne. I lighed med verdens rigeste mand Warren Buffet støtter de Obama på trods af, at det betyder, de skal af med endnu flere penge i skat.

Topbosserne i Microsoft, Apple og Google er fint i tråd med deres ansatte. En måling fra ZDnet viser, at 98 procent af de ansatte hos Apple, der har bidraget økonomisk til valgkampen, har lagt pengene hos Barack Obama. Hos Google er tallet 96 proccent og hos Microsoft er det 93 procent. Ingen af 10 top-it-firmaerne på listen har John McCain som favorit, men EMC er tæt på med kun 56 procent støtte til Obama.

Barack Obama er utvivlsomt også den mest teknologibevidste af kandidaterne. Blandt andet er en iPhone applikation en del af hans kampagne, og John McCain har flere gange koketteret med, at han knap kan finde ud af at sende en email.

Tidligere er det kommet frem, at topfolk i John McCains stab er tidligere toplobbyister for teleindustrien, der forsøger at få mere magt over internettet, blandt andet ved at bestemme kundernes hastighed, og hvilke sites de har adgang til. Reelt det modsatte af net-neutralitet.

I modsætning går Obama blandt andet ind for net-neutralitet og udbredelsen af bredbånd som infrastruktur på linje med veje og jernbaner.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | Kongens Lyngby

    Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

    22. oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Nanna-Louise Aae Kudahl som Project Manager. Hun skal især beskæftige sig med drive vores Business Central-projekter i samarbejde med resten af sine nye kollegaer i ERP. Hun kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Hun er uddannet på Aalborg Universitet i kommunikation og Digitale Medier og har en kandidat i IT-ledelse. Nyt job

    Nanna-Louise Aae Kudahl

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Sarah Strøyer Hove som Consultant ERP. Hun skal især beskæftige sig med de nyeste teknologiske muligheder sammen med forretningsprocesserne. Hun kommer fra en stilling som Business Controller hos NGI A/S. Hun er uddannet hos Professionshøjskolen UCN som markedsføringsøkonom og International Handel og Markedsføring. Hun har tidligere beskæftiget sig med lager og logistik. Nyt job

    Sarah Strøyer Hove

    Norriq Danmark A/S