Snow Leopard tæsker Windows 7

Snow Leopard er hurtigere end Windows 7 til mange af de samme opgaver, konkluderer Cnet. På nogle vigtige punkter er Windows dog det bedste valg.

På torsdag kommer Microsoft 7 officielt ud på verdens butikshylder. Og hvis man ikke allerede har taget stilling til, om styresystemet er værd at investere i, så kan man finde tip, tricks og anbefalinger i mange af de anmeldelser, som i øjeblikket vælter ud på nettet.

 

Senest har amerikanske Cnet haft Apples Snow Leopard og den sidste udgave af Windows 7 under kærlig behandling. Operativsystemerne er blevet vent og drejet og sammenlignet. Blandt andet med hjælp fra benchmark-testen Cinebench.

 

Sammenligningerne går primært ud på at finde systemet med den bedste ydelse. Og her er Cnet-anmelderen ikke sen til at kåre Snow Leopard som vinder i de fleste discipliner. Opstart klarede Snow Leopard på 36,4 sekunder. Windows 7 er oppe på 42,7 sekunder. Også ved nedlukning klarede Apples system det lidt hurtigere end Windows: Henholdsvis 6,6 sekunder og 12,6 sekunder. Begge systemer tog dog ikke mere end et sekund om at være klar efter sleep.

 

Ved konvertering og afspilning af musik var Snow Leopard også bedst. På samme måde får Snow Leopard også førstepladsen i forhold til batteriforbrug. Anmelderen indrømmer dog, at der kan være flere unøjagtigheder i testen, som betyder, at forskellene mellem de to ikke er så store, som man kunne forledes til at tro. Blandt andet fordi begge test blev gennemført på en Mac, der alt andet lige må være optimeret til Snow Leopard.

 

Windows 7 kommer dog tydeligvis til sin ret, når vi snakker om spil. Ved afvikling af Call of Duty gav Windows-maskinen et tydeligt bedre resultat. For eksempel havde Windows 7 en framerate på 26,5 sammenlignet med sneleopardens 21,2 i sekundet. Windows var markant bedre til 3D-rendering.

 

Anmelderen Dong Ngo vil dog ikke bruge sin anmeldelse til at tage en definitiv beslutning. Han peger på det evige argument om, at Apple for eksempel har en ekstra styrke i kraft af sit design og brugerflade, mens Windows ifølge ham stadig er stærkest, når det kommer til 3. partsprogrammer og mulighederne for at finjustere systemet.

 

Hele anmeldelsen er tilgængelig

her

.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S