Efter medieomtale af IBM's hemmelige jobklausuler, der forbyder underleverandører at ansætte IBM-medarbejdere i op til et år efter afslutningen af en opgave, vil IBM nu genforhandle kontrakterne. Det skriver Ingeniøren. IBM har tidligere oplyst, at kontrakterne med de hemmelige klausuler er under udfasning, og nu fortæller selskabet, at også de eksisterende kontrakter skal ændres.
IBM lover desuden, at selskabets medarbejdere kan få oplyst, om de er forhindret i at skifte job som følge af de hemmelige klausuler.
Hos it-fagforeningen Prosa glæder man sig over IBM's beslutning, men understreger samtidig at der fortsat er behov for lovgivning, der forbyder de hemmelige aftaler.
»Det er glædeligt at et af de store firmaer har indset, at det er helt uholdbart med hemmelige jobklausuler, der stavnsbinder deres medarbejdere. Vi er spændt på at se resultatet. Samtidig opfordrer Prosa nu de andre store firmaer til at følge efter IBM, så vi helt kan komme af med de hemmelige jobklausuler på it-arbejdsmarkedet. Al snak om arbejdskraftens frie bevægelighed bliver jo en vittighed, hvis ikke stavnsbåndene fjernes,« siger Hanne Lykke Jespersen, faglig sekretær i Prosa.
Den samme kritik lyder fra fagforeningen HK/Privat, hvor de hemmelige klausuler betegnes som en undergravning af funktionærloven. Den indebærer, at arbejdsgivere kan pålægge deres medarbejdere en klausul om, at de ikke må tage ansættelse hos bestemte virksomheder - såfremt arbejdsgiveren betaler en kompensation til medarbejderen.
»Ikke nok med at aftalerne ødelægger mobiliteten på arbejdsmarkedet - men de gør det i hemmelighed. Oftest ved medarbejderne ikke, at deres arbejdsgiver har indgået begrænsende aftaler på medarbejderens vegne. Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at man på den måde kan gå bag om ryggen på sine medarbejdere,« siger Carlo Søndergaard, faglig chef i HK/Privat.
Fagforeningen har søgt Højesteret om tilladelse til at gå ind i en principiel sag mellem Neoprocess og WM-data, der skal fastlægge om det er lovligt at indgå hemmelige aftaler virksomheder imellem, for at forhindre virksomhederne i at rekruttere hinandens medarbejdere. Højesteret har endnu ikke taget stilling til begæringen.
