Netbutikker betaler millioner i gebyrer

Danske internet-forretninger betaler hvert år millioner i Dankort-gebyrer. Nu vil Konkurrencestyrelsen tage sagen op.

Danske gadebutikker kan slippe med 10.000 kroner i gebyr om året for Dankort-betalinger, mens netbutikker betaler millioner for den samme ydelse. Det får nu Konkurrence-styrelsen til at tage sagen op.

Netbutikken DVDoo betalte sidste år en halv million i Dankort-gebyrer - det er 50 gange mere end varehuset Ikea, som ligger lige ved siden af i Taastrup, skriver DR Nyheder Online.

Hver gang en kunde betaler på nettet koster det et gebyr på 1,95 kroner og 0,1 pct. af varens pris. Det rammer især forretninger som DVDoo, der håndterer mange små betalinger.

Teleselskabet Telmore står for godt en tredjedel af de danske Dankort-transaktioner og betalte sidste år omkring 10 millioner kroner i gebyrer.

Direktør Allan Christensen henviser til, at gebyrerne er uændret selvom antallet af Dankort-betalinger på nettet er tyvedoblet i de sidste fire år.

»Jeg kan ikke forstå, at gebyret ikke er faldet, når man tænker på den eksplosion, der har været i antallet af transaktioner på internettet. Det bør kunne komme os til gode, især når man sammenligner vores priser med detailhandelens priser,« siger Allan Christensen til DR Nyheder Online.

Men Finansrådet afviser at nethandel kan sammenlignes med detailhandel. Butiksprisen er politisk fastsat og dermed kunstig lav, mens netprisen er liberaliseret og fungerer på markedsmæssige vilkår.

Hos Konkurrencestyrelsen fortæller direktør Finn Lauritzen, at reglerne om Dankort-betalinger på internet fra 1999 vil blive taget op til en ny vurdering.

»Det er ikke særligt rimeligt. Jeg kan ikke love lavere gebyrer, men jeg kan love, at vi vil se kritisk på bankernes gebyrer på det her område,« siger han til DR Nyheder Online.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere