CSC har gennem tre år hentet 900 indiske ansatte til koncernhovedsædet i Danmark. Det er sket som led i såkaldt ”knowledge transfer,” oplyser selskabet. Men inderne har måttet leve under kummerlige kår, og er reelt blevet misbrugt, påpeger fagforbundet Prosa på baggrund af en afsløring af forholdende i radioprogrammet Orientering på DRs P1.
CSC har udnyttet en relativt ny regel, der skulle opmuntre danske virksomheder til at hente udenlandske eksperter til landet.
Det er den såkaldte beløbsordning, der giver virksomhederne lov til at nøjes med at betale en mindsteløn på 375.000 kroner til den udenlandske medarbejder, som kommer til Danmark på en særlig koncernopholdstilladelse.
Men CSC er gået langt under de 375.000 kroner i mindsteløn.
I de indiske ansattes tilfælde er lønnen skattefri p.g.a. en samarbejdsaftale mellem Indien og Danmark. Men CSC har alligevel opereret med en fiktiv skat.
Den fiktive skat er brugt til at få indernes samlede løn til at se ud som om, den når op de 375.000 kroner. Samtidigt har de pågældende indere fået deres løn minus den fiktive skat, hvilket har givet et langt lavere beløb. Den fiktive skat er altså gået i CSCs egen komme, fremgår det af P1-udsendelsen.
Arrangementet i CSC betegnes som et ”skattecirkus”, men udlændingestyrelsen, der skal give inderne opholds – og arbejdstilladelse, har godkendt fidusen med den fiktive skat.
It-fagforbundet Prosa er rasende over arrangementet, som man mener koster danske arbejdspladser.
Forbundssektretær Hanne Lykke siger, at hun ikke er bekendt med CSC ansatte, der har mistet deres arbejde som følge af importen af billig indisk arbejdskraft, men at hun er overbevidst om, at danske ledige it-folk er gået glip af nye job, som CSC har dækket med det indiske arrangement.
Arrangementet fungerer på den måde, at de indiske it-folk, som er ansat af CSC i Indien, får deres (lave) indiske løn samt en tvungen bolig i Danmark, som CSC beregner til en værdi af 11-12.000 kr. månedligt.Desuden udbetales diæter under opholdet i Danmark. Lægger man indisk løn, husleje, diæter og bruttoskat sammen, får man det krævede beløb på 375.000, som kræves for at inderne kan få opholdstilladelse under beløbsordningen. Men Inderne får får altså ikke skatte-delen af beløbet, og er derfor nede på et langt lavere beløb at leve for, mens de er Danmark.
Desuden bliver inderne af CSC India pålagt en klausul, som betyder, at hvis de rejser fra CSC inden for to år efter, at de er kommet tilbage til Indien, skal de betale en bod på 300.000 rupees – ca. 35.000 danske kroner – en formue for indiske it-medarbejdere, der tjener 3-5.000 danske kroner pr. måned.
Prosa har haft kontakt til en af de indiske medarbejdere, der ifølge sin kontrakt skulle have 550 kroner pr. dag i diæter, dvs. 16.500 kroner pr. måned. Men han fik reelt kun udbetalt godt det halve, 285 kroner pr. dag.
"Prosa forlanger effektive kontroller og sanktioner, så der ikke bare er frit slag for arbejdsgiverne til at snyde danske og indiske arbejdere," siger Hanne Lykke.
Hun vurderer overfor ComON, at flere danske it-koncerner udnytter reglerne til at underbetale indisk arbejdskraft herhjemme.
I en kommentar til anklagerne siger Lars Lundsgaard, der er nordisk ressource-chef for CSC, at selskabet har fået godkendt sin fortolkning af beløbsordningen (altså modellen med at kalkulere med fiktiv skat, red) og at det derfor må regnes for værende i orden.
"Og så er jegd da iøvrigt ganske overbevidst om, at langt de fleste indere skam da er vældigt glade for muligheden for at kunne skrive på deres c.v., at de har arbejdet i Danmark," lyder det fra CSC's ressource-chef.
