Nyt hacker-indbrud hos Sony

Informationer om 2.500 Sony-kunder var tilgængelige online i en kort periode.

Artikel top billede

I sidste uge varslede hackere at der ville komme et stort cyberangreb mod Sony i weekenden. Den japanske koncern kæmper i forvejen med store problemer efter det seneste datatyveri, hvor personlige data om mere end 100 millioner brugere er stjålet. Nu ser det ud til, at hackere har fået fat i data om 2.500 deltagere i en online-konkurrence hos Sony, som herefter er offentliggjort på et af Sonys egne websteder i slutningen af sidste uge.

Sony har nu fjernet informationerne igen og lukket det pågældende websted. Der er angiveligt tale om data fra en konkurrence i 2001. Det seneste datatyveri har således ikke forbindelse til det store indbrud hos PlayStation Network og Qriocity. Ifølge Sony har de 2.500 deltagere i konkurrencen hverken afleveret kreditkort-numre eller kodeord, så det er kun deltagernes navne og adresser, der er sluppet ud på nettet.

Alligevel kan sagen vise sig at være meget pinlig for Sony, der forsøger at genskabe kundernes tillid.

Nu fortæller Sony også at det kommer til at tage længere tid end ventet at genetablere PlayStation Network. PlayStation-chef Kaz Hirai fortalte forrige weekend, at de fleste PSN-tjenester ville være oppe at køre igen inden for en uge, men denne tidsplan holder ikke.

Sony arbejder stadig på at verificere systemets sikkerhed og kontrollere at hackerne ikke har efterladt bagdøre i systemet. Nu lyder meldingen, at der kan gå helt op til en måneds tid inden PSN er tilbage online.

I første omgang vil Sony genskabe mulighed for at spille online, chatte og downloade film – mens PlayStation Store kommer til at vente til et senere tidspunkt.

Et kortfattet blogindlæg fra Sony indeholder ingen klar tidsplan for, hvornår man regner med at være tilbage online.

Annonce

Event: SAP Excellence Day 2027

It-løsninger | Online og København

Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

9. februar 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Vlad-Andrei Fagarasan som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med moderne dataplatforme og arkitekturer hvilket er med til at sikre at vi fortsat tilbyder vores kunder skræddersyede løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med BI- og dataprojekter i både privat og offentlig regi. Nyt job

Vlad-Andrei Fagarasan

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Sarah Strøyer Hove som Consultant ERP. Hun skal især beskæftige sig med de nyeste teknologiske muligheder sammen med forretningsprocesserne. Hun kommer fra en stilling som Business Controller hos NGI A/S. Hun er uddannet hos Professionshøjskolen UCN som markedsføringsøkonom og International Handel og Markedsføring. Hun har tidligere beskæftiget sig med lager og logistik. Nyt job

Sarah Strøyer Hove

Norriq Danmark A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network