CA puster til anti-virus ilden

Computer Associates er klar med et nyt udspil i kampen om de danske anti-virus kunder.

Indhold

Af Robert Vanglo

26. november 1998: Stormen om de anti-virus produkter, der sælges på det danske marked har dårlig lagt sig før Computer Associates (CA) er klar med et nyt udspil i kampen om de danske kunder.

Udspillet lanceres under sloganet ?2 for 1? og går ud på, at anti-virus kunder nu kan få to licenser af CA?s anti-virusværktøj InoculateIT, men kun skal betale for én licens.

Ifølge CA?s regional manager Kim Hyldig skal udspillet dog ikke ses som et forsøg på at puste yderligere til ilden på det danske marked, der har oplevet en vis turbulens efter at distributøren Swanholm i begyndelsen af oktober opsagde deres årelange aftale med Dr. Solomons Anti-Virus Toolkit og i stedet valgte at distribuere Norton AntiVirus.

- For os handler det udelukkende om markedsandele og om at gøre mere opmærksom på InoculateIT, siger Kim Hyldig til PC World. Vi anslår selv, at vi i øjeblikket har en andel på 5 procent af det danske marked for anti-virus produkter, siger han.

Computer Associates overtog InoculateIT i forbindelse med købet af virksomheden Cheyenne for omkring to år siden. I denne forbindelse overtog man også backup-produktet ArcServe. Mens ArcServe i princippet kun kæmper med Seagates Backup Exec om markedet, er der mere trængsel på anti-virus området. Her er det danske marked domineret af netop Norton AntiVirus fra Symantec og Dr. Solomon fra Network Associates.

- Vi slår naturligvis meget på, at InoculateIT integrerer fuldt og helt med vores Unicenter TNG løsning til system- og netværksadministration, men kampagnen retter sig også mod kunder, som kun ønsker anti-virus løsningen, forklarer Kim Hyldig. Jeg vil være meget tilfreds, hvis InoculateIT kan nå en markedsandel på omkring 20 procent i Danmark, siger han.

Computer Associates? kampagne løber indtil den 31. december 1998.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere