Teknologi-boss forlader NKT midt i stormtid

Lars Rønn forlader efter syv et halvt år NKT's it-selskab NKT Integration. Farvellet kommer midt i en periode, hvor virksomheden dels styrer mod en storsællert, dels mod en udsigt til at selskabets produktionslinje er værdiløs.

NKT må se sig om efter en ny leder af it-datterselskabet NKT Integration. Efter syv et halvt år i virksomheden har den hidtidige førstemand, administrerende direktør, Lars Rønn sagt ja tak til en stilling uden for NKT.

Afskeden kommer midt i en meget stormfyldt periode for NKT Integration, der enten kan resultere i stiv modvind og kraftig medvind. Selskabet står således på den ene side med en muligt storsællert i hånden i kraft af en lovende samarbejde med Samsung. På den anden side tyder meget på, at virksomheden ikke kommer til at tjene penge på sine optiske komponenter til fiberoptiske netværk inden for en overskuelig fremtid. Derfor er ledelsen nu tæt på at nedskrive værdien af maskiner og udstyr fra 50 millioner kroner til nul.

Afsked uden dramatik
Lars Rønn fortsætter som direktør i det danske selskab Tpack, og afskeden er sket uden dramatik og har intet at gøre med den aktuelle usikkerhed i NKT Integration, forklarer han.

»Efter syv et halvt år, har jeg oplevet stort set alt det, som andre bruger et helt liv på at opleve. Nu har jeg fået et tilbud fra anden side, som jeg ikke kan sige nej til. Det er forklaringen på at jeg nu forlader NKT Integration,« forklarer Lars Rønn til IT-avisen ComON og fastslår, der ikke er tale om uenigheder mellem ham og NKT Holdings topledelse.

Underskud på 26 mio. kr.
NKT fremlagde onsdag et kvartalsregnskab, der kunne melde om fortsat meget blandede udsigter for it-delen af NKT.

Samlet set omsatte teknologiselskaberne i NKT for 19 millioner i det forgangne kvartal, hvilket er en enkelt mere end for et år siden. Tabet er dog fortsat også til at tage at føle på. Hele 26 millioner kroner tabte NKT på it-delen. I 2003 lød tabet på 27 millioner kroner.

Udover det ventede underskud kæmper NKT også med andre problemer. Udsigten til kommerciel succes for selskabets PLC-baserede optiske komponenter til det fiberoptiske hovednet er blevet yderligere forringet i form af markante prisfald, skriver selskabet i meddelelsen.

»Dette muliggør således ikke en rentabel drift, før efterspørgslen i volumenstørrelser genopstår, hvilket vi ikke vurderer som sandsynligt inden for en overskuelig tidshorisont,« skriver NKTs bestyrelsesformand Tom Knutzen i kvartalsregnskabet.

Det betyder, at virksomheden seriøst overvejer at nedskrive den bogførte værdi af de materielle anlægsaktiver i NKT Integration fra 50-60 millioner kroner til 0-10 millioner kroner. Den endelige beslutning om det ventes at blive truffet i tredje kvartal. Reelt set betyder en så voldsom nedskrivning, at virksomheden vurderer, at det udstyr som er blevet brugt til arbejdet med udviklingen af de fiberoptiske komponenter er uden værdi.

Tidligere var teknologien ellers af flere udset til at blive en fremtidig guldmine på linje med NKTs Giga.

Mulig storsællert i støbeskeen
Mens det således går skidt for den del af selskabet, er der fortsat udsigt til en mulig kæmpegevinst i form af et teknisk samarbejde med Samsung, hvor NKT laver en komponent til fiber-linjer til private hjem.

Komponenten er en såkaldt triplex'er, der er en vigtig byggeblok i fiberoptiske forbindelser til hjemmet. Chippen giver mulighed for at modtage med en hastighed på op 1 Gigabit/s, og sorterer trafikken i tre forskellige bølgelængder, så den hurtige hastighed opnås.

Inden for de kommende måneder ventes produktet færdigudviklet, så den kommercielle bæredygtighed kan testes.

Annonce

Annonceindlæg fra Kommando

Identity: Kortere levetid på certifikater øger risikoen for nedbrud

Digitale certifikater er fundamentet for tillid. Nu ændres vilkårene, og der stilles helt nye krav til, hvordan I arbejder med overblik og styring.

Navnenyt fra it-Danmark

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S