Man skal passe på med at blive hængende i fortiden. Især i minderne fra sidste julefrokost. Alligevel kan jeg ikke lade være med at tænke tilbage. Desværre ikke til festen. Nej, mine tanker går til den kedelige bannervirussag, vi havde på ekstrabladet.dk før og efter vores julefrokost.
Det var min første julefrokost i et stort mediehus. Masser af godt humør, god mad, drikkelse i rigelige mængder, og sidst - men ikke mindst - masser af smukke mennesker. Efterhånden som aftenen gik og promillen steg, så skiftede mit syn på nogle af mine kollegaer. Nu var de pludselig blevet fristende seksuelle muligheder.
Heldigvis udnyttede jeg ikke disse muligheder. Derfor kunne jeg vågne op næste dag med værkende krop og hoved - men med god samvittighed. Og uden behov for at benægte eller lyve om mistænkelige ting.
Mandag morgen mødtes vi med den virksomhed, der havde placeret det skadelige banner på ekstrabladet.dk. Der var tale om en såkaldt 3. partsleverandør, der opkøber store mængder bannervisninger, og selv videresælger disse.
Og her mødte jeg benægtelsen: Selvom virksomhedens "synd" var dokumenteret af adskillige brugere og en kendt sikkerhedsekspert, så afviste de, at det på nogen måde kunne være dem. Faktisk brugte de mest tid på at latterliggøre og mistænkeliggøre eksperten, der deltog i mødet. Det var som at diskutere lungekræft med tobaksindustrien.
En måned og mange, mange diskussioner senere lovede firmaet at opføre sig sikkerhedsmæssigt forsvarligt - fremover. Hvor havde det været nemmere, hvis de havde erkendt deres "synd" og lovet bedring med det samme!
Købere og sælgere af bannerplads (hhv. Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening (DRRB) og Foreningen af Danske Internetmedier (FDIM)) er ved at lave en fælles standard for, hvordan hele branchen kan undgå den slags sager i fremtiden. Jeg håber og forventer, at standarden udkommer i løbet af marts. På den måde kan den samlede branche give sit bidrag til, at brugerne trygt kan færdes på de danske mediers sites.
Men dermed er den hellige grav ikke velforvaret.
Nogle af de nye web 2.0 tjenester forsynder sig mod de mest elementære regler indenfor god takt og tone på internettet.
Tag eksempelvis Facebook. Fyldt med mange, mange nye applikationer: Du kan blive bidt af en vampyr, sende et kædebrev, tegne en børnetegning i en hvid firkant og mange andre (u)nyttige ting. Du kan indvende, at jeg bare kan lade være med at bruge disse faciliteter. Men det kan jeg ikke. De er udformet på en sådan måde, at selv internetkloge mennesker kommer til at trykke på en forkert knap. Og - ups - så har hun malet graffiti på alle hendes kontaktpersoners hjemmeside på Facebook. Samtidig bliver min mailboks spammet til med notifikationer, hver gang noget sådant sker på min Facebook-hjemmeside. Men den store mængde irrelevante mails er ikke det værste: Forleden så jeg et banner midt i et resultatfelt på Facebook. Og det banner lignede til forveksling de malware-bannere man kunne se på TV2 i december.
Det er som om alle muligheder partout skal udnyttes. Bare fordi de er der. Men lige som til julefrokosten, så er en vis selvjustits den bedste måde at undgå ødelagt tillid. Dette kan være for sent for Facebook. Mange af de brugere, jeg kender, er allerede begyndt at forlade tjenesten, og flere vil sikkert følge.
Men lad os håbe, at skaberne af kommende web 2.0 tiltag vil forstå, at en af nøglerne til brugernes loyalitet overfor nye tjenester er det gode gamle begreb: ansvarlighed.
Man kunne kalde det ansvarlighed 2.0.
