Rigmand putter millioner i Topnordic

Rigmanden Ib Kunøe har gennem Consolidated Holdings datterselskab, Pierre Robert, købt yderligere 115.200 aktier i Topnordic/Ementor. Det er det fjerde Kunøe-opkøb på 10 dage. Samtidig er der lagt op til et flot regnskab på torsdag.

Indenfor de seneste ti dage har Ib Kunøe investeret hele 49,3 millioner kroner i Topnordic/Ementor. I disse dage har Ib Kunøe altså købt 1.633.700 aktier - en aktieforøgelse på omkring syv procent. Det betyder, at Ib Kunøes aktiebeholdning nu er oppe på 26,4 millioner aktier - i dagens kurs til en værdi af omkring 880 millioner kroner.

Købet, der blev gennemført i fredag, var til kurs 33,32 og har en værdi af omkring 3,9 millioner kroner.

Siden Ib Kunøe gennemførte årets første indkøb er kursen steget fra 29,2 kroner pr. aktie til til en slutkurs i fredags på 33,37 kroner. Det er altså en stigning på 14,3 procent på blot otte dage.

»Når jeg går ud og køber, er det fordi, at jeg synes, at kursen er urimeligt lav. First Securities er netop gået ud og givet en 'strong-buy' anbefaling og sat et kursmål på 60 kroner pr. aktie,« fortæller bestyrelsesformand Ib Kunøe.

First Sercurities, der er et af de førende norske mæglerhuse, har kraftigt anbefalet at købe Topnordic/Ementor aktier siden den 14. januar i år, mens virksomheden så sent som i uge 50 og i en periode fra 12. november 2007 har anbefalet at sælge Topnordic/Ementor aktierne.

Topnordic/Ementor afleverer sit årsregnskab for 2007 på torsdag, den 31. januar. Samtidig har Topnordic/Ementor indenfor de sidste ti dage færdiggjort opkøbet af Sonex og indgået aftale om opkøb af Tomato.

»Jeg er jo 100 procent insider, og jeg ved selvfølgelig, hvad der forgår i Topnordic/Ementor. Så når jeg går ud og køber så mange aktier, kan man jo godt knytte den logiske beslutning, at der ikke er så stor forskel på mine forudsigelser i december (hvor Topnordic/Ementor forudsagde et EBITDA på 455 millioner kroner for 2007, red.), og hvordan regnskabet ender,« siger Ib Kunøe.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Henrik Mejnhardt Nielsen som ny kollega til Product Sales Teamet i Herlev. Han kommer fra en stilling som Business Development Manager hos Arrow. Nyt job
    Immeo har pr. 1. marts 2026 ansat Theo Lyngaa Hansen som Consultant. Han kommer fra en stilling som Data Manager hos IDA. Han er uddannet i Business Administration & Data Science. Nyt job
    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect