En digital signatur bør behandles som en traditionel papirbaseret underskrift. Det konkluderer Justitsministeriets udvalg om retsvirkningerne af digital signatur i en ny delbetænkning. Udvalget mener ikke, at der er behov for nye lovregler på området, men påpeger samtidig, at anvendelse af digitale signaturer er et så begrænset og nyt fænomen, at domstolene endnu ikke har haft lejlighed til at tage stilling til de første sager. På den baggrund anbefaler udvalget, at man løbende overvejer, om der er behov for lovgivning på området.
»Jeg er glad for den afklaring af retstilstanden, som er indeholdt i betænkningen om e-signaturs retsvirkninger. Det er med til at give en større tryghed, når folk handler på nettet eller kommunikerer elektronisk,« siger justitsminister Lene Espersen (K) i en kommentar til betænkningen.
Udvalget har bl.a. set på spørgsmålet om, hvorvidt en digital signatur kan indebære en fuldmagt og analyseret de nærmere retsvirkninger af uberettiget brug af signaturer, f.eks. ved forfalskning af erklæringer forsynet med en digital signatur. Udvalget har desuden undersøgt, hvorvidt en indehaver af en digital signatur kan blive omfattet af erstatningsansvar i forbindelse med andres uberettigede brug af den digitale signatur. Konklusionen er, at dansk rets almindelige regler og principper også kan anvendes til at løse de konflikter der måtte opstå i forbindelse med den digitale signatur.
»Brugen af digital signatur er en hjørnesten i sikker og tryg elektronisk kommunikation. Med betænkningen er der skabt et solidt grundlag for, at endnu flere danskere vil benytte digital signatur,« siger videnskabsminister Helge Sander.
Justitsministeriets udvalg om retsvirkningerne af digital signatur blev nedsat i november 1998 og afgav sin første betænkning om e-signatur og formkrav i lovgivningen i december 2000. Den nye betænkning kan hentes på Justitsministeriets hjemmeside.
