Klumme: Den folkelige ytringsfrihed er truet

Danske bloggere og folk der driver offentlige online debatter oplever i stigende grad, at blive truet af aggressive advokater, der på vegne af deres klienter forlanger al negativ omtale fjernet, påpeger klummeskribent Mikkel deMib Svendsen.

Advokaterne truer med bål og brand, kæmpe erstatninger og alverdens ubehageligheder. Faktum er dog, at der som regel er meget lidt kød på sagerne. Så lidt at de færreste ville kunne vindes i en retssag. Og det ved advokaterne, som sender disse breve ud, sandsynligvis godt.

Derfor benytter de en god gammel strategi: Trusler. Ikke ulovlige trusler, men helt lovlige trusler. Trusler om stævning, med dertil hørende erstatningskrav. Det må man nemlig godt true med, selvom der intet juridisk hold er i en sag. Og det skræmmer mange.

Det er iøvrigt samme strategi, som f.eks. annoncehajer benytter, når de truer folk til at betale for værdiløse annoncer. Og det virker. Rigtig mange mennesker falder for det og tør ikke - eller har ikke råd, til at gå videre med sagen. De trues til at betale noget de egentligt ikke burde betale.

Problemet er, at selvom der intet hold er i en sag, så bliver du stadig nødt til at besvare en trussel om stævning - ellers stiller du dig selv i en meget dårlig situation. Og for at kunne svare på et sådan brev er det for de fleste nødvendigt, at involvere en advokat. Det koster meget hurtigt 3-6.000 kroner. Og de penge får du ikke igen bare fordi du har ret.

Og skulle dem der føler sig krænket så alligevel vælge at gå videre med sagen - uanset hvor lille sandsynlighed der så end er for at vinde den, så kommer du af med endnu flere penge til advokaten. For selvom du vinder sagen vil de kompensationer du får meget sjældent dække de reelle advokatomkostninger.

Det koster penge at få sin ret i Danmark. Har man ingen penge er der stor risiko for at andre kan få ret, selvom det ellers ikke er fair eller lovens intention.

Jeg ser desværre en tendens til, at de virksomheder og personer der (med rette eller ej) bliver meget negativt omtalt på nettet i særlig grad går efter "de små fisk" - private bloggere og private folk der driver debatter. Jeg har set flere groteske eksempler, hvor både store medier, mindre blogs og online debatter har dækket samme sag, men hvor alene de små online medier har fået trusler om stævning. De store medier vurderer de forurettede nok, at de ikke kan snyde med disse trusler.

Naturligvis skal landets love overholdes - herunder også injurie-lovgivningen og markedsføringsloven. Både bloggere, debatredaktører og de store etablerede medier - som f.eks. Comon, skal selvfølgelig holde sig indenfor lovens rammer. Men de er heldigvis også meget vide, når det handler om ytringsfrihed. Langt det meste må man faktisk godt sige. Man må ikke sige noget der er løgn om andre, og der er også en racismelovgivning der skal overholdes, men derudover er der faktisk ret frit slag.

Man må f.eks. gerne beskrive en oplevelse man har haft, som kunde i en virksomhed. Uanset om denne oplevelse har været god eller dårlig. Hvis det man skriver ellers er en korrekt beskrivelse af forløbet, så vil det normalt være helt legalt. Og det skal det naturligvis også være.

Og man må normalt også skrive om koncepter, ideer, nye opfindelser eller andre trends som man ikke bryder sig om - f.eks. rapmusik, motorveje, burhøns eller dårlige internetannoncer.

Det betyder naturligvis ikke, at de virksomheder der "rammes" af denne negative omtale synes det er specielt morsomt. Mange virksomheder vil sikkert mene det er helt urimeligt. Men så må de jo få kommunikeret deres side af historien, vil jeg mene. Er den troværdig nok, kan man godt vinde over kritik. Det er det skønne ved nettet - bullshit afsløres som regel til sidst. Men problemet for mange virksomheder er, at meget af den kritik de oplever jo er "retfærdig" nok - de kunder der skriver negativt har faktisk haft denne rigtig dårlige oplevelse.

Men når nu virksomheder - eller privatpersoner (typisk kendte personer) føler sig krænket på nettet, så er de sådan set ligeglade med om det er ulovligt eller ej - de vil bare have det væk. Og det er her disse trusselbreve kommer ind. De virker som sagt - både for kritiserede virksomheder, og for annoncehajer.

Det er et stort problem for den folkelige ytringsfrihed!

En af de ting jeg, og mange andre, har glædet os så meget over med Internettets udbredelse er den demokratisering af medierne det har ført med sig. Pludselig er det blevet meget lettere for almindelige mennesker uden de store kundskaber og midler, at kommunikere med ligesindede i hele verden. Det synes jeg er rigtig sundt for demokratiet. Ja, måske er det ligefrem ved at udvikle sig til den 5. statsmagt - efter de officielle 3, og pressen som den 4. En folkelig magt. Det synes jeg er sundt for demokratiet.

Derfor er det også meget vigtigt, at vi sikrer et ordentligt grundlag for, at almindelige mennesker kan fortsætte med at kommunikere frit på nettet om de ting de nu engang brænder for. Dette grundlag er ved at skride.

Hvis vi fortsætter med at tillade, at disse grundløse trusler kan fremsættes, så risikerer vi, at meget færre mennesker tør blande sig i den offentlige debat, med de meninger de nu engang har. Det ville være et stort tab, og et alvorligt tilbageslag for nettet, ytringsfriheden og det folkelige demokrati.

For selvom 3-6.000 kroner til advokaten ikke lyder voldsomt, så kan det hurtigt løbe op, hvis man f.eks. driver en debat eller en kritisk blog. Mange bloggere og debatindehavere tjener ikke meget på det de laver, så med blot nogle få af advokaternes trusselsbreve er kassen tømt.

Der skal ikke mange "angreb" til mod en lille blogger før de må kaste håndklædet i ringen - og enten lade være med at sige det de mener, eller lukke bloggen. Hvis en lille gruppe virksomheder føler sig forulempet, kunne de så let som ingenting lukke en blog, ved at bombardere ejeren med en lind strøm af disse trusler om stævning. En slags økonomiske DOS-attack.

Nu havde du måske regnet med, at jeg her til sidst i denne klumme ville komme med det perfekte forslag til en løsning på problemerne. Desværre har jeg den ikke. Jeg ved ikke hvad der er bedst at gøre, hvad man kan gøre og hvad man må gøre. Men der kom nogle forslag i en debat vi havde om emnet i sidste måned på min blog. Måske kan noget af det bruges.

http://www.demib.dk/blogger-ytringsfrihed-681.html

Et af de forslag der kom frem var et netværk for fritænkende bloggere, der kunne støtte hinanden mod de urimelige trusler der kommer. Det var måske en ide.

En anden ide jeg selv har overvejet, er at man juridisk kunne sidestille "falske" trusler om stævning med falske anmeldelser til politiet. Hvis en trussel om stævning således ikke ender med forlig eller at sagen føres videre, så kunne det straffes på samme måde som falske politianmeldelser - med store bøder eller endnu bedre, et par måneder bag tremmer. Det ville nok få advokaterne til at genoverveje deres trusselsstrategi en ekstra gang.

Det forhindrer naturligvis ikke at sagerne, uanset hvor grundlæse de måtte være, kan føres videre i retssystemet. Men her kunne man måske sætte ind med muligheden for en form for "kontra-dom", hvis sagen viser sig at være helt igennem grundløs chikane. Dommeren skulle så kunne tildele den (grundløse) anklagende part en dom, der står mål med det de ville have modparten dømt til.

Måske har du en endnu bedre ide. Den må du meget gerne bidrage med. Lad os få noget mere debat om emnet, og lad os få politikerne til at tage stilling til, om de også mener at ytringsfriheden skal gælde for almindelige mennesker. Det synes jeg den skal. Både i ord og i praksis. Og det tror jeg egentligt også at de fleste politikere mener. Det er bare ikke sikkert, at de er helt klar over, at der er et skred i gang som jeg synes vi i fællesskab bør få stoppet, så den folkelige ytringsfrihed ikke trues.

© Mikkel deMib Svendsen
www.demib.com

Læses lige nu

    Weilbach A/S

    Head of Operations Support

    Københavnsområdet

    Csis Security Group A/S

    Junior Software Engineer

    Københavnsområdet

    SOS International

    Cisco Call Manager Specialist

    Københavnsområdet

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Online

    Cyber Briefing: AI kan udnytte dine VPN‑svagheder og lække dine data på sekunder

    AI-agenter arbejder konstant og i maskinhastighed. Klassiske VPN-modeller mister overblik, kontrol og sporbarhed. Hør hvordan adgang, handlinger og automatisering sikres i en AI-drevet virkelighed. Tilmeld dig nu

    Digital transformation | København

    Roundtable: Fra legacy til AI – de strategiske valg for digitale ledere

    Legacy-systemer bremser mange AI-ambitioner. Digitale ledere skal vælge platform, tempo og arkitektur. Computerworld samler CIO’er og CTO’er til lukket roundtable om vejen fra legacy til AI-parat forretning. Få perspektiver fra COWI og del...

    Infrastruktur | København

    Cloud & infrastruktur 2026: AI, afhængighed og digital handlefrihed

    Cloud er strategisk infrastruktur og fundament for AI, drift og innovation. Geopolitik og regulering ændrer leverandørvalg og dataplacering. Computerworld samler beslutningstagere om afhængighed, europæiske alternativer og digital handlefrihed.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Mads Linné Kaasgaard, 31 år,  som Marketing Specialist. Han skal især beskæftige sig med med at løfte Renewtechs brand og kommunikation yderligere ud globalt. Han kommer fra en stilling som Marketing Manager hos Induflex A/S. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en Cand. Merc. i Sprog & International Virksomhedskommunikation. Nyt job

    Mads Linné Kaasgaard

    Renewtech ApS

    Markus Dalsgaard Sisseck, Business Developer hos Martinsen Rådgivning & Revision, har pr. 21. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Markus Dalsgaard Sisseck

    Martinsen Rådgivning & Revision

    Mark Michaelsen, teknisk systemejer og projektleder hos Aarhus Kommune, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Mark Michaelsen

    Aarhus Kommune

    Henrik Vittrup Zoega, projektkoordinator hos Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, Grønland, har pr. 22. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Syddansk Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Henrik Vittrup Zoega

    Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, Grønland