Microsoft lukker spamfyldt beskedtjeneste

Med Service Pack 2 til Windows XP vil Microsoft slukke for tjenesten Windows Messenger, som bliver misbrugt til spam.

Det skal være slut med ubudne pop-up-vinduer fra tjenesten Windows Messenger, og derfor vil Microsoft nu lukke for tjenesten fra og med næste Service Pack til Windows XP. Det annoncerede Microsoft tirsdag på konferencen Microsoft Professional Developer Conference.

Windows Messenger, som ikke må forveksles Microsofts populære beskedtjeneste MSN Messenger, er efter lang tid i ubemærkethed kommet i søgelyset, efter spammere har fundet et sikkerhedshul, der gør det muligt at åbne vinduer med reklamer på brugernes pc'er.

Tjenesten Windows Messenger bliver stort set aldrig brugt af private brugere, og de få virksomheder, som benytter tjenesten, har også den nødvendige viden, der skal til for at aktivere den igen.

Derfor bliver tjenesten nu deaktiveret som standard, når Microsoft til foråret udsender Service Pack 2 til Windows XP.

Microsoft annoncerede samtidig, at den indbyggede firewall i Windows XP vil være slået til som standard med Service Pack 2.

Windows Messenger har været en del af Windows siden midten af 1990'erne, men har haft begrænset anvendelse. Tjenesten er beregnet til, at netværksadministratorer kan sende beskeder direkte til skærmen hos en bruger på netværket.

På det seneste har flere spammere fået øjenene op for tjenesten og udnyttet den til at sende reklamer direkte til Windows-brugere.

I oktober i år måtte Microsoft desuden udsende en rettelse til Windows Messenger, som lukkede et sikkerhedshul, som kunne give hackere adgang til at afvikle skadelige programmer på brugernes pc'er.

Den amerikanske internetudbyder America Online (AOL) lukkede i sidste uge for tjenesten hos omkring 20 millioner kunder med et automatisk script, netop for at undgå de uønskede reklamer.

Beslutningen om at deaktivere Windows Messenger med Service Pack 2 til Windows XP løser dog ikke problemet med tidligere udgaver af Windows.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere