Arto "kidnapper" konkurrenters link

Hvis der bliver linket til konkurrenter på Arto, så bliver linket automatisk lavet om til et link til Artos forside. En konkurrent er så rasende over manøvren, at han har forsøgt at få domæneklagenævnet til at fratage Artos domæne fra ejeren, Freeway.

Arto.dk vil selv bestemme, hvad der får lov til at blive omtalt på det sociale forums sider.

Arto tillader for eksempel ikke, at brugerne linker til konkurrerende hjemmesider, når der bliver skrevet eller debatteret inde på Arto. Samme holdning har mange andre hjemmesider, men Arto har alligevel formået at påkalde sig særskilt vrede på grund af filteringen.

Det er Per Møller Kristensen fra tjenesten Tasten.dk, der anklager Artos fremgangsmåde at være direkte ulovlig.

Når Arto-brugere linker til Tasten.dk inde på Arto.dk, så bliver linket automatisk muteret til et link, der havner på Artos forside, fordi Viborg-firmaet ikke ønsker at sende sine brugere i favnen på konkurrenter.

Det har fået den lille konkurrent til at fare i flint. Han mener ikke, at Arto tydeligt skriver i sine betingelser, at link til konkurrenter er uønskede. Men mest af alt er han forarget over den automatiske ændring af link fra Tasten.dk til Arto.dk.

»At de laver linket om til deres egen forside, det får jo folk til at tro, at Tasten.dk rent faktisk ER Arto.dk. Og det er jo vildledende,« siger Per Møller Kristensen til ComON.

Hvis Arto skærper retningslinjerne og nøjes med at annullere de uønskede links, så ville han acceptere Artos afvisning. Men så længe der sker en viderestilling vil Per Møller Kristensen mene, at Arto bryder loven. Han henviser til domæneloven, der nævner, at der skal være "gennemsigtighed" på det danske internet.

Men den kritik har han endnu ikke fået hverken politiet eller DK Hostmaster til at bide på. Seneste har også Klagenævnet for Domænenavne afvist hans klage.

Per Møller Kristensen hævdede over for nævnet, at Arto burde fratages sit domæne Arto.dk.

"...jeg anser det for en formsag at overdrage mig domænet arto.dk, da (Arto) vælger at sige, at domænet "tasten.dk" er arto.dk...," skriver han til klagenævnet.

Den pågældende problemstilling ligger dog ikke inde for klagenævnets område, og derfor vil man ikke tage stilling til den i klagenævnet.

Vi spammes jævnligt

Hos Artos ejer, Freeway, trækker direktør Morten Wagner på skuldrene.

»Alle vores tjenester er hyppige ofre for spam fra konkurrenterne, der forsøger at kapre kunder, og de lægger et stort arbejde i at forsøge at lukrere på vores succes,« siger han.

Som eksempel nævner Morten Wagner en konkurrerende dating-tjeneste, der indrykker profiler på Dating.dk, hvor der står en tekst med ordlyden: "Jeg må desværre ikke vise mine frække billeder her, men de kan ses på denne side...".

»For dem er vores sites det ideelle sted at markedsføre sig, og det kæmper vi selvfølgelig for at stoppe, på de måder, vi nu kan. Men at nogen af dem skulle klage over, at vi stopper deres spam, synes jeg er lidt for langt ude. Det svarer til, at Nigeria-spammere klager over, at de ikke kan få lov at sende svindel-breve til folk,« siger Morten Wagner til ComON.

Per Møller Kristensen vil nu undersøge, om sagen kan ophøjes til en egentlig retssag mod Arto, og om han har økonomi til at forfølge sagen yderligere.

ComON har bedt Arto-stifter, Morten Borg, forklare, hvorfor de pågældende links ikke bare slettes. Han henviser til Wagners forklaring og ønsker ikke at uddybe yderligere.

Annonce

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

It-løsninger | Horsens

Dynamics AX og FO: Næste kapitel for din virksomhed

Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

Jura | København

Compliance Day 2026

Computerworld samler NIS2, AI Act, DORA, GDPR og ledelsesansvar i ét skarpt program. Få styr på kravene og omsæt dem til styring, beslutninger og handling i hverdagen. Tilmeld dig Compliance Day.

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Hele Danmark øver

Digitalisering skaber både muligheder og sårbarheder. Hele Danmark Øver styrker virksomhedernes beredskab gennem praktiske øvelser, indsigt og samarbejde. Deltag og lær, hvordan din organisation står stærkere, når cyberangrebet rammer.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank