Patentkrav truer danske virksomheder

Danske virksomheder kan risikere at løbe ind i fogedforbud og erstatningskrav, når de får udviklet nye programmer.

Dansk Industri opfordrer sine medlemmer til kun at købe software, hvis de kan få leverandøren til at påtage sig ansvaret for mulige patentbrud. I modsat fald kan virksomhederne risikere at løbe ind i fogedforbud og erstatningskrav, skriver dagbladet Børsen. Det ventes at det nye europæiske patentdirektiv vil sende antallet af sager i vejret og medføre store erstatningkrav for patentkrænkelse.

»Vi råder generelt vores medlemmer til at få indarbejdet en ansvarsfraskrivende klausul i kontrakten med deres it-leverandør for på den måde at gardere sig mest muligt mod ubehagelige overraskelser. Vi har ikke nogen statistik på det, men i takt med den teknologiske udviklingen på it-området, hvor der indgår software i flere og flere produkter og ydelser, er der en øget risiko for at krænke softwarepatenter. Og derfor kræver det her en skærpet opmærksomhed fra virksomhedernes side,« siger Susanne Andersen, chefkonsulent hos ITEK under Dansk Industri, til Børsen.

Det europæiske patentkontor EPO har allerede godkendt omkring 30.000 softwarepatenter, ifølge IT-politisk Forening. En stor del af patenterne er så brede i deres beskrivelse, at de kan ramme mange danske virksomheder. En opgørelse fra foreningen viser, at en gennemsnit dansk internetbutik kan krænke op mod 15 patenter.

Det danske advokatfirma Sandel, Løje & Wallberg bekræfter, at softwarekøbere kan risikere at blive involveret i retssager om patentkrænkelse.

»En patentundersøgelse vil givet kunne fange de væsentligste krænkelser, men det er helt umuligt at overskue de mere brede patenter, og dermed er der stadig en risiko for at blive dømt, selvom man som kunde ikke er klar over, at der er taget patent på det, man køber,« siger partner Johan Løje til avisen.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
    WITRICS A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Tim Meicker som Sales & Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med marketingstrategi, salgsaktiviteter, samt virksomhedens kommercielle vækst. Han kommer fra en stilling som projektansat hos WITRICS A/S. Han er uddannet BA (hons) Strategic Management og MBA fra Syddansk Universitet. Nyt job

    Tim Meicker

    WITRICS A/S

    Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse