Oppositionen på Christiansborg har gennemtrumfet, at regeringen kun kan underskrive antipirattraktaten – ACTA, hvis basale borgerrettigheder overholdes. Det skete under et møde mellem udenrigsminister Lene Espersen (K) og folketingets Europa-Udvalg i dag.
”Vi har givet Lene Espersen mandat til at fortsætte forhandlingerne på betingelse af, at alle er sikret et frit internet, og at teleudbyderne ikke ender med at skulle agere internetpoliti overfor deres kunder,” siger SFs Hanne Agersnap.
Regeringen vurderer, at forhandlingerne om ACTA er så fremskredne at en aftale kan indgåes inden for kort tid. Derfor vil de sikre sig mandat til at underskrive aftalen. Inden mødet havde Lene Espersen fremsat et madatoplæg med en temmelig løs ordlyd. Men i forbindelse med forhandlingen i udvalget blev en række danske krav sikret.
”Vi vil fastholde den beskyttelse af borgerne der er i de europæiske teledirektiver. EU vil ikke acceptere at der kan ske indgreb i borgernes internet uden en domstolsprøvelse,” sagde Lene Espersen.
Samtidig afviser hun USAs standpunkt om, at teleudbyderne skal gøres ansvarlige for kundernes netadfærd. På den måde håber USA og rettighedsindustrien ellers at indføre en lang række begrænsninger på nettet uden om lovgivningen, men i stedet via teleudbydernes forebyggelse.
”Teleudbyderne skal ikke lave domstolenes arbejde,” sagde Lene Espersen.
Udenrigsministeriet havde et skriftligt oplæg til mandatet med til europa-udvalgsmødet, men flere af medlemmerne i udvalget ønskede den danske holdning præciseret. Det skyldes, at en lang række af de spørgsmål medlemmerne stillede ministeren inden mødet, var besvaret med, at ministeren ikke kunne svare, da traktaten endnu ikke er færdigforhandlet. SFs Hanne Agersnap var stærkt irriteret over, at ministerens mandatoplæg var meget løst formuleret.
”Det forstærker frygten for ACTA, når ministeren kommer med et meget løst mandatoplæg. Sammenholdt med, at vi ikke må få at vide hvad der foregår ved forhandlingerne skræmmer det unødigt,” siger Hanne Agersnap.
Derfor krævede hun, at mandatet præciserede, at den frie adgang til nettet er domstolsbeskyttet, og at teleudbyderne ikke ender med at skulle agere internetpoliti. Det accepterede ministeren at arbejde for.
”De elementer indgår nu i det mandat ministeren har fået,” siger Hanne Agersnap.
Enhedslistens Per Clausen stemte som den eneste ikke for mandatet. Han mener, at ministeren er for uklar.
"Det er for uklart om det ministeren siger er, at hun og EU vil arbejde for at sikre en række rettigheder, eller om hun siger, at Danmark og EU under ingen omstændigheder kan indgå en aftale der ikke overholder mandatets krav," siger Per Clausen.
Han vil dog holde ministeren op på mandatet og sikre, at hun ikke underskriver en aftale, der ikke lever op til mandatet.
I den seneste måned har der været massivt pres for mere offentlighed i forhandlingerne. Flere lækkede dokumenter afslører, at USA's krav udelukkende sikrer rettighedshaverne på bekostning af almindelige menneskers rettigheder. Senest har et næsten enigt Europa-Parlament krævet, at Europa-Kommissionen fremlægger alle dokumenter fra forhandlingerne. Det ønske vil kommissionen dog næppe efterkomme.
”Kommissionen kan ikke fremlægge dokumenter der er fortrolige og afslører vores forhandlingsparters krav. Men jeg vil arbejde for så meget åbenhed som muligt, og det vil en klog kommission også gøre,” siger Lene Espersen.
Efter planen skal traktaten være klar senere i år. Europa-Parlamentet skal godkende traktaten inden den kan implementeres.
