Riidr har demonteret Apples prisbombe

Apple skal have en tredjedel af prisen for indhold solgt i iOS-applikationer, men danske Riidr har fundet en smutvej.

Artikel top billede

Danske Riidr er et af de firmaer som er blevet ramt af Apples krav om at alle iOS-applikationer skal bruge Apples eget in-app betalingssystem til at sælge indhold. Her lander en tredjedel af beløbet i lommen på Apple. I februar kunne ComON fortælle, at Apple allerede har afvist to nye versioner af Riidrs app til iPhone og iPad, fordi den bruger et andet system end Apples eget In App Purchase API til at købe indhold.

Samtidig havde Riidr fået indtil den 30. juni til at rette sin eksisterende applikation, ellers ville den blive fjernet fra App Store. Nu ser det ud til, at Riidr har fundet en løsning, der gør det muligt at fortsætte med at sælge e-bøger både inde i applikationen og på sin egen hjemmeside. Det fortæller Riidr i sit seneste nyhedsbrev.

Apple afviser Sony

Hele sagen startede med Apples afvisning af Sony Reader-applikationen i App Store. Apple havde indført et krav om, at en applikation, som giver kunden mulighed for at købe bøger uden for applikationen, også skal tilbyde den samme mulighed for køb inde i programmet med In App Purchase.

Der er tale om to konkrete punkter i Apple's App Store Review Guidelines, som her bliver gengivet på originalsproget.

”11.2 Apps utilizing a system other than the In App Purchase API (IAP) to purchase content, functionality, or services in an app will be rejected”

”11.3 Apps using IAP to purchase physical goods or goods and services used outside of the application will be rejected”

Apple får i forvejen 30 procent af prisen for alle apps, der sælges i App Store, men Apple tjener ikke på det indhold der sælges inde i applikationerne – undtagen hvis de bruger In App Purchase, og dermed kører over Apples eget betalingssystem. Så beholder Apple igen 30 procent af prisen.

Nu vil Apple altså tvinge alle applikationer der sælger indhold som f.eks. e-bøger, musik og video til at bruge In App Purchase. Det betyder så at priserne kan stige voldsomt, fordi udbyderen af applikationen pludselig skal aflevere 30 pct. af prisen for indholdet til Apple.

I sit brev til Riidr skrev Apple blandt andet:

”We have completed the review of your app but cannot post this version to the App Store because it uses a purchasing system other than In App Purchase to purchase content for the application, which is not in compliance with the App Store Review Guidelines.”

Skadelige betingelser

Riidr betegnede dengang de nye betingelser som ”utroligt skadelige”. Det så ud til at Apple også ville kræve, at indholdet skulle tilbydes inde i applikationen til den samme eller lavere pris, som det sælges til uden for applikationen. Det ville altså betyde, at Riidr ville blive tvunget til at hæve sine priser i applikationen og i sin webshop.

Men – som Engadget kan fortælle her – så ser det nu ud til, at Apple har åbnet et smuthul for salg af indhold uden for applikationen til en lavere pris end den, der kræves inde i selve applikationen.

Her er de to nye regler på originalsproget:

"11.13 Apps that link to external mechanisms for purchases or subscriptions to be used in the app, such as a "buy" button that goes to a web site to purchase a digital book, will be rejected"

"11.14 Apps can read or play approved content (specifically magazines, newspapers, books, audio, music, and video) that is subscribed to or purchased outside of the app, as long as there is no button or external link in the app to purchase the approved content. Apple will not receive any portion of the revenues for approved content that is subscribed to or purchased outside of the app."

Kravet er altså, at der ikke må være en køb-knap i applikationen som linker videre til en hjemmeside, hvor man kan købe e-bogen billigere end den pris, der opkræves inde i applikationen gennem In-App-Purchase.

Fandt en løsning

For at leve op til Apples krav har Riidr ændret i betalingsdelen i sin applikationen, så den fremover bruger Apples betalings-system. Her sker betalingen altså over brugerens iTunes-konto og Apple får 30 procent af beløbet. Man vil dog stadig kunne købe e-bøger på hjemmesiden og have adgang til dem i Riidr app'en. Desuden vil e-bøger købt i Riidr app'en også kunne downloades fra brugerens bibliotek på hjemmesiden.

Det betyder også, at priserne i Riidrs app sandsynligvis kommer til at være højere end på hjemmesiden. Både fordi Apple skal have en del af beløbet, og fordi priserne skal ligge i Apples definerede priskategorier.

ComON har bedt Riidr-medstifter Christoffer Rasmussen om at forklare, hvordan man har klaret at opfylde alle Apples krav. Han fortæller at det afgørende punkt er, at det nu er muligt at køre med differentierede priser gennem app'en i forhold til hjemmesiden.

”Vi kan derfor nu hæve priserne i app'en så Apples andel bliver opkrævet, men samtidig kan brugere der køber gennem vores hjemmeside slippe for at betale Apples afgift for in-app køb. Der er så heldigvis sådan med vores service at hvis du køber en e-bog gennem vores hjemmeside bliver den automatisk synkroniseret ud til app'en, så vores udfordring er selvfølgelig nu at få informeret alle vores brugere om at de altså kan 'spare' ca. 25 pct. ved at købe e-bogen gennem vores hjemmeside, og dette uden nævneværdigt mere besvær,” forklarer han.

Samtidig har Riidr også været i dialog med Apple omkring selve betalingssystemet i applikationen, hvor man altså skal bruge Apples In-App-Purchase API.

”Det er på nuværende tidspunkt sådan at der er meget manuelt arbejde i at lægge produkter ind gennem deres API, da hver enkelt produkt skal oprettes individuelt, og det er jo ikke holdbart når man sidder med flere tusind produkter, som på sigt kunne blive til hundredetusinder. Samtidig har der været en grænse på 3.000 produkter i deres system,” siger Christoffer Rasmussen.

Efter en længere dialog - blandt andet med Apples director of applications technology (personen med det overordnede ansvar for app store) - har selskabet nu lovet at lave en løsning der automatiserer processen med at lægge produkter ind og samtidig vil mængden af mulige produkter løbende blive øget.

"Dette har ligeledes været en vigtig sag for os, da vi ønsker at alle vores brugere skal have gavn af de tiltag vi løbende kommer med, hvad end det er af prismæssig eller servicemæssig karakter," siger han.

Riidr er også på vej med en applikation til Android, hvor man helt slipper for de problemer der er med salg af indhold under iOS.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Digital transformation | København

    Roundtable: Fra legacy til AI – de strategiske valg for digitale ledere

    Legacy-systemer bremser mange AI-ambitioner. Digitale ledere skal vælge platform, tempo og arkitektur. Computerworld samler CIO’er og CTO’er til lukket roundtable om vejen fra legacy til AI-parat forretning. Få perspektiver fra COWI og del...

    Sikkerhed | Online

    Cyber Briefing: AI kan udnytte dine VPN‑svagheder og lække dine data på sekunder

    AI-agenter arbejder konstant og i maskinhastighed. Klassiske VPN-modeller mister overblik, kontrol og sporbarhed. Hør hvordan adgang, handlinger og automatisering sikres i en AI-drevet virkelighed. Tilmeld dig nu

    Digital transformation | København

    Executive Conversations: Kina, Trump og AI-ledelse

    Kina, USA og AI flytter magt og markeder. Geopolitik rammer leverandørkæder, chips, data og standarder. Lær at koble global risiko med konkret it-ledelse. Få styr på governance, sikkerhed og compliance i AI. Deltag og styrk din handlekraft.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Michael Benner som Senior Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med Microsoft Fabric Accelerator Framework herunder videreudvikling af frameworket, kundeimplementeringer og pre-sales opgaver. Han kommer fra en stilling som løsningensarkitekt hos Columbus Data & AI. Han er uddannet Økonomistyring fra Aalborg Universitet. Han har tidligere beskæftiget sig med at være ansat i revisionsbranchen hos PwC Forensic og Deloitte Forensic. Nyt job

    Michael Benner

    Norriq Danmark A/S

    Immeo har pr. 1. februar 2026 ansat Claes Justesen som Principal. Han kommer fra en stilling som Director hos Valtech. Nyt job
    Khaled Zamzam, er pr. 1. marts 2026 ansat hos Immeo som Consultant. Han er nyuddannet i Informationsteknologi fra DTU. Nyt job