It-firmaer donerer penge til katastrofeofre

Microsoft, Cisco og andre it-giganter donerer millionbeløb til katastrofeofre i Sydøstasien. I Danmark vil Acomma donere ti kroner for hvert solgt domænenavn.

Flodbølgekatastrofen i Sydøstasien har fået flere af de største it-virksomheder til at donere millionbeløb til hjælpearbejdet. Microsoft meddelte torsdag i sidste uge at selskabet vil give to millioner dollar til lokale og internationale hjælpeorganisationer, skriver digi.no.

Samtidig foretager Microsofts ansatte en indsamling til fordel for katastrofeofrene, og softwarefirmaet har lovet at fordoble det beløb, der bliver samlet ind. Det skønnes at det samlede beløb vil ende på mindst 3,5 millioner dollar.

Cisco har besluttet at stille gratis udstyr til rådighed og vil desuden donere 2,5 millioner dollar, hvoraf 460.000 dollar kommer fra de ansatte. Michael og Susan Dell Foundation vil bidrage med tre millioner dollar.

I Danmark har domænefirmaet Acomma besluttet at donere et fast beløb for hvert domænenavn der sælges i januar måned. Firmaet vil give 10 kroner til Unicef for hvert nyt domænenavn der bliver registreret og 500 kroner for hver solgt serverløsning.

Lars Bo-Johansen fra Acomma fortæller til ComON at man regner med at kunne donere mindst 60.000 kroner til Unicef ved månedens udgang.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank