Ny amerikansk lovgivning mod spyware

Med 399 stemmer for og en enkelt stemme imod har Repræsentanternes Hus i USA vedtaget en ny antispyware-lov.

I sidste uge fik den rigeste amerikanske forbundsstat Californien sin egen lov mod spyware, og nu har Repræsentanternes Hus i Washington D.C. vedtaget en lov på nationalt plan, som skal begrænse udbredelsen af spyware og andre former for uautoriseret kode. Den nye »Spy Act« blev vedtaget med 399 stemmer for og en enkelt stemme imod.

Loven åbner mulighed for at retsforfølge personer og virksomheder som fremstiller software der overtager kontrollen over computeren, ændrer startsiden i browseren eller deaktiverer antivirus-programmet.

Det bliver den nationale myndighed Federal Trade Commission, som skal forfølge overtrædelser af loven og udstede bøder på helt op til tre millioner dollar i de groveste sager.

»Vedtagelsen af Spy Act i dag er en sejr for forbrugerne, som er kommet et skridt tættere på at generobre kontrollen over deres egne computere,« sagde det republikanske medlem Mary Bono, som er en af initiativtagerne til forslaget.

Under debatten sagde demokraten Jan Schakowsky, at amerikanernes computere »ikke længere er deres egne, og de kan ikke forstå hvorfor«.

Nogle virksomheder har modsat sig forslaget, fordi de mener at det risikerer at ramme lovlige programmer, og lovteksten blev ændret i sidste øjeblik for at tage brodden af kritikken.

Et lignende forslag venter på at blive vedtaget i Senatet. I et brev til flere senatsmedlemmer har det amerikanske Handelskammer betegnet forslaget som »ekstremt bredt« og advaret om at det vil »bremse e-handel og udsætte lovlige virksomheder for store juridiske risici«.

Annonceindlæg fra Computerworld

Digital suverænitet kræver mere end strategier

Danmark vil mindske afhængigheden af globale techgiganter, men det kræver mere end politiske formuleringer og strategier, understreger PROSA’s formand Niels Bertelsen.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

WITRICS A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Tim Meicker som Sales & Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med marketingstrategi, salgsaktiviteter, samt virksomhedens kommercielle vækst. Han kommer fra en stilling som projektansat hos WITRICS A/S. Han er uddannet BA (hons) Strategic Management og MBA fra Syddansk Universitet. Nyt job

Tim Meicker

WITRICS A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S