Intel har ikke ligefrem haft en heldig hånd når det gælder pc-grafik. Hvis du har en bærbar computer med Intel-processor, så har du sandsynligvis også et bundkort og chipsæt med integreret Intel-grafik. Og det er bestemt ikke en fornøjelse, hvis du er til hurtige 3D-spil eller andre krævende grafiske programmer. Det kræver en selvstændig regneenhed i computeren kun til det visuelle - en grafikprocessor - og Intel har indtil nu overladt dette marked til Nvidia og det AMD-ejede ATI.
Men nu kommer Larrabee, Intels længe ventede indtog på grafikkort-markedet. Larrabee er en ægte GPU - en Graphics Processing Unit (GPU) - og kommer på et selvstændigt kort. Et af problemerne med Intels nuværende low-end grafikchip Graphics Media Accelerator (GMA) til bærbare er, at den skal dele arbejdshukommelse med resten af systemet, og det går ud over ydelsen. Et rigtigt grafikkort har sin egen hukommelse, og det gælder også for Larrabee.
Fra slutningen af 2009 eller begyndelsen af 2010 kan du formentlig vælge mellem tre forskellige grafikkort-serier - GeForce fra Nvidia, Radeon fra ATI og altså Larrabee (som nok får et andet navn) fra Intel. Men hvad er så det specielle ved Intels nye grafik-processor, der skal give baghjul til konkurrenterne? Det korte svar er, at Larrabee er en CPU (Central Processing Unit, systemets hovedprocessor) forklædt som en GPU.
Larrabee er en mange-kerne-processor med 16, 32 eller 48 kerner i samme enhed. Det menes at den første model bliver en 45-nanometer version, som senere skal videreudvikles til 32 nanometer strukturbredde. De enkelte x86-kerner bygger på ældre Pentium-teknologi og har deres egen cache på 256 KB.
Konceptet minder om den Cell-processor fra IBM, som anvendes i PlayStation 3 fra Sony. Men der er forskelle. Cell indeholder én hoved-processorkerne, der styrer alle de andre kerner, og denne centrale processor kan også afvikle et operativsystem. Til sammenligning består Larrabee af mange identiske kerner, og det er ikke hensigten, at den skal anvendes til at køre et operativsystem eller almindelige pc-programmer.
Det skyldes primært, at Larrabee-grafikkortet mangler de funktioner, som typisk findes på et pc-bundkort.
Men det er sandsynligvis kun et spørgsmål om tid, før GPU og CPU smelter helt sammen. Både Nvidia og ATI har allerede udviklet specielle general-purpose GPU'er (GPGPU) - henholdsvis Tesla og Firestream - som er begyndt at erstatte almindelige CPU'er i supercomputere. Nvidia har indbygget en arkitektur kaldet CUDA i sine GPU'er, hvor grafik-processorens regnekraft også kan bruges til andet end grafik.
Her er der altså tale om, at de tunge regneopgaver flyttes fra hovedprocessoren over på grafikkortet. Det er efterhånden svært at se, hvorfor man skal investere i et dyrt grafikkort som kun bruges i spil og kører i tomgang resten af tiden. Ved at sammensmelte GPU og CPU sørger man for, at hele systemets regnekraft står til rådighed for alle applikationer. Det er ihvertfald visionen, men der er stadig lang vej igen.
Larrabee er et skridt på vejen med sin x86-arkitektur, men i sidste ende er det ydelsen, der afgør, om Intel kan sætte sig igennem overfor Nvidia og ATI/AMD. De første benchmarks offentliggjort på grafikmessen Siggraph sidste år viste, at 25 Larrabee-kerner med 1 GHz kan køre aktuelle spil som Gears of War og F.E.A.R. i 1200 x 1600 billedopløsning med 60 fps og 4x antialiasing. Det færdige Larrabee-grafikkort får nok en taktfrekvens som er noget højere end 1 GHz.
Den lange udviklingstid kan også blive et problem for Larrabee. Netop grafikkortet udvikler sig hurtigere end nogen anden komponent i computeren, og et kort der er købt for mere end et år siden kan allerede anses for at være forældet. Så en forsinkelse på blot nogle få måneder kan betyde, at Intels Larrabee skal konkurrere med en helt ny generation af produkter fra Nvidia og ATI. De har mange års erfaring på et marked, hvor Intel stadig kan betegnes som en nybegynder.
Der går rygter om, at Larrabee får et strømforbrug på hele 300 watt, og dermed ligger kortet på niveau med de største strømslugere fra Nvidia og ATI. Det passer dårligt med tidens grønne bølge, men grafikkort-markedet har altid haft sine egne regler.
Det kommende år vil vise, om Intel kan etablere sig som seriøs konkurrent til Nvidia og ATI. Men kampen handler om meget mere end grafik til spil. Det handler om intet mindre end fremtidens pc-arkitektur.
Når sammensmeltningen mellem GPU og CPU bliver realitet, så vil computeren kun indeholde én processor (med mange kerner) på et kombineret bundkort og grafikkort.
Og Intel kæmper for, at det bliver en Intel-processor og ikke en Nvidia-chip eller den kommende Fusion-processor fra AMD og ATI, der skal være færdig i 2011.
AMD tog allerede i 2006 det logiske skridt at opkøbe grafikkort-firmaet ATI for at kunne integrere selskabets GPU-teknologi med sine egne CPU-produkter og udvikle et fusionsprodukt. Dengang var der spekulationer om, at Intel ville gøre det samme og købe Nvidia. Men det skete ikke.
I stedet har Intel valgt at gribe dybt i sin egen skattekiste og bruge teknologi fra sin gamle Pentium-processor i fusionsproduktet Larrabee. Tiden vil vise, om det var en klog beslutning.
