PBS melder Jysk It Center til politiet

Efter tab på 200.000 kroner politianmelder PBS nu Jysk It Center for bedrageri.

Efter mere end 50 klager fra sure kunder, der føler sig snydt for varer fra den konkursramte it-forhandler Jysk It Center i Silkeborg, vil PBS nu politianmelde selskabet.

»Vi indleverer i denne uge en anmeldelse for formodet bedrageri,« siger pressechef Søren Winge fra PBS.

Det sker, fordi Jysk It Center har hævet penge på kundernes kort før varen er afsendt, forklarer han.

»Det er et brud på vores betalingskortsaftale. Desuden har vi en mistanke om, at Jysk It Center slet ikke har været i stand til levere varerne, da pengene blev trukket,« siger Søren Winge.

I alt står PBS med et krav på 200.000 kroner mod den krakkede forhandler. Dermed er det op til politiet at afgøre, hvorvidt det er selskabet eller selskabets ledelse, der er juridisk ansvarlig for de ulovlige træk på kundernes betalingskort.

»Vi giver politiet et grundlag for deres efterforskning,« siger Søren Winge.

Han forklarer, at PBS skrider til en anmeldelse for både at få sine penge, men mest af alt for at sende et signal til andre virksomheder om, at PBS forfølger disse sager.

»Det er ganske sjældent, at vi laver en politianmeldelse, så vi ser med ret alvorlige øjne på det her,« siger Søren Winge.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere