Den berygtede Hadopi-lov, som indfører 3 strikes-ordningen med lukning af fildeleres internet, trådte i kraft i Frankrig ved starten af 2010. Men endnu har ingen franskmænd fået kappet deres internetforbindelse eller modtaget nogle af de tre forudgående advarsler, som har givet navn til 3 strikes-modellen.
Loven, der skal implementeres af et særligt administrativt organ ved navn Hadopi, er nemlig stødt ind i flere problemer. De første aktiviteter – udsendelse af advarselsbreve – kan derfor først ventes til september. Det oplyser den franske ambassade til CRNs søstermedie ComON.
En væsentlig del af problemerne skyldes, at det franske datatilsyn har nægtet at godkende den indsamling af IP-adresser, som Hadopi-ordningen arbejder med.
Fransk Koda ikke godkendt
Datatilsynet CNIL (Commission Nationale Informatique et Libertés ) skal blandt andet godkende, at private organisationer, som repræsenterer rettighedshavere, indsamler IP-adresser til brug for Hadopi-organets udsendelse af advarsler til fildelere.
Men nogle af organisationerne, blandt andre SACEM, der omtrent svarer til danske Koda, har ikke kunnet få denne godkendelse, oplyser medieofficer Frédéric Strauss ved den franske ambassade i Sverige til ComON.
En anden væsentlig forhindring for klipning af franske piraters internet handler om sikringen af en trådløs internetforbindelse.
Hvis rettighedshaverne går efter en person, de mener har downloadet eller delt ulovligt materiale via en ubeskyttet trådløs netforbindelse, skal de lige som i Danmark kunne dokumentere, at det rent faktisk er ejeren af IP-adressen, og ikke en nabo eller en helt tredje person, der koblede sig på forbindelsen og udførte de påståede digitale misgerninger.
Usikrede WiFi
Den franske Hadopi-lov forsøger at komme udenom det problem ved at kræve, at den anklagede gør sit trådløse net sikret mod fremmedes brug.
Der er ikke tale om, at usikrede trådløse net som sådan er gjort direkte ulovlige, men indehaveren vil kunne anklages for forsømmelse, hvis han har undladt at sikre sin netforbindelse. Det betyder, at hvis Hadopi-systemet opdager trafik med ulovligt materiale fra en fransk IP-adresse med et usikret trådløst netværk, vil ejeren at IP-adressen blive truet med bøder og lukning af netforbindelsen, medmindre han tager skridt til at sikre det trådløse net.
Spørgsmålet er bare: Hvilken sikring er så god nok?
Hadopi-loven kræver, at indehaveren af det trådløse net, som er involveret i en rettighedssag, skal tilbydes en applikation, der kan gøre hans net sikkert.
Staten udikler sikkerhedsprogram
Udviklingen af denne sikkerheds-applikation er imidlertid blevet forsinket, og før den er færdig, kan systemet ikke gå i gang, forklarer Frédéric Strauss.
Applikationen er ganske vigtig brik i 3 strikes-spillet:
Hvis man tager den tilbudte sikkerhedsapplikation i anvendelse og sikrer sit net, kan man slippe for videre tiltale. Men lader man sit net forblive usikret – og bliver der fortsat registreret fildeling med ulovligt materiale på ens IP-adresse – vil man blive udsat for Hadopi-organets straf: Først email-advarsler om at stoppe, så bødestraf eller lukning af internetforbindelsen i op til et år (og tilhørende blacklisting, så man ikke kan bestille en nye netforbindelse hos en anden udbyder, mens lukke-straffen står på).
Dansk advarselsmodel
Også herhjemme har indgreb mod ulovlig fildeling vist sig at være en mere vanskelig opgave end først antaget.
Et udvalg under kulturministeriet har siden efteråret sidste år arbejdet med at uforme anbefalinger til en dansk pendant til franskmændenes og briternes anti-pirat-love.
Hverken ministeriet eller udvalgets medlemmer, der tæller diverse rettighedsorganisationer som IFPI og Koda samt Forbrugerrådet og Advokatrådet, er særligt meddelsomme om arbejdet, men ifølge ComONs oplysninger det ene og alene en model med advarselsbreve, der arbejdes med.
Men selvom modellen har været skitseret og debatteret længe (Dansk Industri erklærede sidste år, at modellen nu var klar til at blive sat i værk) er der endnu mange uafklarede punkter. Et af de mere ømtålelige er spørgsmålet om penge: Hvem skal betale for administrationen af en ordning, der registrerer ulovlige downloads og sender advarselsbreve til ejerne af de relevante IP-adresser?
Ifølge ComONs oplysninger er en egentlig 3 strikes-model med lukning af piraters netforbindelse ikke på bordet i kulturministeriets arbejdsgruppe.
