Artikel top billede

Canon bremsede Partner Hernings udvikling

Frygt for at skade sin samlede forretning fik Canon til at blokere for Partner Hernings ønske om at udvide sin forretning. Derfor valgte direktør Poul Sand at sælge sin virksomhed til kopi- og printerproducenten.

Sidste uges nyhed om, at print- og kopiproducenten Canon vil overtage forhandleren Partner Herning blev udløst af uenighed om fremtidsplanerne for den succesfulde forhandler.

Ifølge direktør i Partner Herning, Poul Sand, ønskede Canon ikke at bakke op om hans udviklingsplaner, som blandt andet ville betyde, at Partner Herning ville udvide sit geografiske opland til resten af Jylland. De to parter havde i flere måneder forhandlet om fremtidsplanerne, men måtte erkende, at man ikke kun e få enderne til at mødes.

Uenighederne fik i sidste ende direktør i Partner Herning, Poul Sand, til at kræve indløsning af en salgsoption til Canon, som allerede for fem år siden købte 49 procent af ejerskabet i forhandleren. Dermed var vejen banet for Canons overtagelse af Partner Herning, som i fremtiden hedder Canon Business Center.

»Vi har arbejdet længe intenst på en udvidelse af forretningen, men i sidste ende kunne vi ikke blive enige. Jeg sælger min del af Partner Herning, fordi forudsætningerne for vores samarbejde er bristet. Jeg tror på, at der skal større volumen og mere viden til, hvis forretningen skal udvikles, og min plan var at udvide vores geografiske dækning og vækste virksomheden på det grundlag,« siger Poul Sand til CRN.

Hos Canon bekræfter direktør Per Klavsen forløbet. Han forklarer, at han som nytiltrådt direktør har haft brug for mere tid til at analysere konsekvenserne af vækstplanerne hos sin midtjyske partner.

»Jeg mente, at der var brug for mere tid til analysere de geografisk udvidelsesplaner, som lå for Partner Herning. De kunne sagtens have fortsat med det geografiske område, som de har i dag, men det har de ikke følt var nok,« siger Per Klavsen, som tiltrådte jobbet som Canon-direktør 1. maj.

Han ønsker ikke at kommentere, om Canons modvilje overfor et mere ekspansivt Partner Herning skyldes frygt for at genere andre Canon-forhandlere i det jyske område.

» Vi er nødt til at tænke overordnet på hele forretningen. Jeg ønsker, at denne type beslutninger er grundigt tænkt igennem. Vi har vores egen business centre rundt om i Danmark, og det er klart, at en udvidelse i Herning ville brede sig ind på deres område,« siger Per Klavsen, som understreger at han ser positivt på øget konkurrence mellem Canons forhandlere.

Imens undrer Poul Sand sig over forløbet, som betyder, at han efter en overgangsperiode trækker sig ud af forretningen.

»Jeg forstår det ikke. For efter min mening er vores forretning en af de mest velfungerende herhjemme,« siger Poul Sand, som forventer at arbejde videre hos Herning-forhandleren frem til omkring nytår.

»Overleveringen skal jo foregå på en ordentlig måde,« siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere


Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere