TDC påstande om at Elselskabernes fibre en ved at være udtjente er en påstand som behøver en kommentar.
TDC's fibernet er i mange områder baseret på fibrene i hybridnettet som blev bygget i 1985-1990. Teknologien på det tidspunkt var 30 år gammel og det er korrekt at man på det tidspunkt sikkert har brugt andre typer plastbeskyttelse eller coating end dem man bruger i dag.
Udviklingen af fibre og beskyttelsesteknologierne har gennem de seneste år gennemgået en intens udvikling og det er i dag almindeligt at man får leverandørgarantier på 25 år for at der ikke trænger vand ind i fiberglasset som bærer lyset.
En forventet teknisk levetid på 50 år eller mere er bestemt mulig hvis fibrene får lov til at ligge stille og roligt i jorden i de beskyttelsesrør som nedgraves. Det er svært at forudse hvor lang tid fibrene kan holde, men vi har ikke i de ti år GC har haft fiber i jorden kunnet konstatere nogen form for ældning eller vandindtrængning i fibrene, hvorfor vi fristes til at formode at fibrene nok skal holde langt på den anden side af selv meget lange businesscases.
En fibers største fjende er at de bevæges, da det over tid vil få glassets strukturer til at krakelerer og derved skabe større dispersion også kaldet lysforvrængning. Det kan være et problem i avancerede Dense Wave Division Multiplex (DWDM) systemer, som i GlobalConnects tilfælde kører 400 Gbit/s. Derfor kan det være svært at benytte denne teknologi i forbindelse med fibersystemer placeret i nul-lederen oppe i højspændingsmaster, da disse bevæger sig i vinden og under opvarmning. Her kan man i stedet bruge systemer baseret på Coarse WDM hvilket dog typisk begrænser båndbredden til 40 Gbit/s.
Det er korrekt, at der ved overgravninger og den efterfølgende sammensplejsning sker et tab i fiberen i det punkt hvor der splejses, men om det giver tab i kapacitet beror på den teknologi man bruger. De moderne teknologier vi benytter i dag giver ikke kapacitets tab, hvis fiber og transmissionsteknologi er dimensioneret rigtigt.
De nyeste fusionssplidse teknologier er så nøjagtige, at en typisk ordentligt gennemført sammensplidsning giver et lystab på mindre end 0,1 dB. Moderne transmissionsudstyr kan snildt håndtere flere dB's tab før det manuelt skal rekalibreres. Dvs. at der skal ske mere end 20-30 overgravninger før det giver reelle problemer, hvilket heldigvis stadig er atypisk i Danmark.
Så konklusionen er nok snarere at det er TDC der vil se de første problemer da visse af deres fibre er fra sidste århundrede.
-----------------
Niels Zibrandtsen er CEO for GlobalConnect A/S