Rene Køhler i Ringkøbing er startet for sig selv, efter han mistede sit job ved EDB Xpertens konkurs. Han var butiksassistent i Edb Xperten indtil butikken lukkede i juni måned. Nu har han åbnet online-forhandleren edb-shop.dk.
Indtil videre driver den 26-årige Rene Køhlers forretningen fra sin private lejlighed. Men så snart der er penge nok til det, vil han flytte til bedre lokaler.
»Jeg har et budget, hvor jeg skal sælge for fem millioner kroner inden 1. januar 2010,« siger Rene Køhler.
Butikken åbnede 1. august og sælger især bærbare computere og fladskærms-tv. Han fortæller, at han allerede har fået 4-500 kunder, som primært er kommet fra edbpriser.dk.
»Det er kun et spørgsmål om at have den billigste pris,« siger han.
Rene Køhler har ansat sin tidligere sin tidligere chef, Jacob Pihl Eriksen som bogholder. Efter konkursen i Edb Xperten var han også uden arbejde, og Rene Køhler syntes ikke det er svært at være chef for sin tidligere chef.
»Jacob er en god kammerat, så vi tager det stille og roligt,« siger Rene Køhler.