Pc-salget i andet kvartal:: Nu er Acer rykket fra HP

Netbookboom betød, at der blev solgt 25 procent flere computere i Danmark i 2. kvartal, Hver tredje pc kom fra Acer, der nu er den største pc-producent på det danske marked ? målt i stykantal.

I modsætning til resten af Europa, hvor salget af computere skrumpede lidt andet kvartal, så voksede antallet af solgte computere stort set over hele Norden. I Danmark blev der solgt 419.400 computere april, maj og juni. Det er 25 procent flere end der blev solgt i samme periode sidste år.

Acer er nu den største pc-producent på det danske marked. I andet kvartal var 32 procent eller næsten hver tredje pc fra Acer. Dermed er HP blevet distanceret som førerhund på det danske marked.

Netbooks driver markedet

»Det er i høj grad netbooks, der driver markedet. Acer har en meget stærk position på netbook. Samtidig har Acer et godt tag i smb-markedet: Det er med til at give dem førstepladsen på det danske marked, « siger Anders Elbak, researchmanager hos IDC.

Det er første gang Acer er nummer et på det danske marked. HP har længe været den absolut største på det danske marked, men er nu henvist til andenpladsen med en markedsandel på 29 procent.

»Der er efterhånden kun HP og Acer tilbage i kapløbet om at være nummer et. De er de eneste, der går rigtigt efter de store volumenordrer,« konstaterer Anders Elbak.

Kun Acer og HP tilbage i toppen

Tallene taler også et tydeligt sprog, Både Acer og HP sidder hver på næsten en tredjedel af markedet. Lenovo er med en markedsandel på 11 procent nummer tre på det danske marked. Lenovo skal næsten tredoble sit salg for at komme på niveau med Acer og HP.

Blandt de store tabere er Dell og Fujitsu. Dells markedsandel er på otte procent. Det er et fald på to procent i forhold til første kvartal og et fald på syv procent i forhold til andet kvartal 2008.

Fujitsu er nu nede på en markedsandel på to procent. I samme kvartal 2008 var markedsandelen på fem procent.
  

Producent
2. Kvartal 2008
2. Kvartal 2009
Acer
22%
32%
Hewlett-Pack
26%
29%
Lenovo
15%
11%
Dell
15%
8%
Apple
4%
4%
Asus
2%
4%
Toshiba
2%
3%
Fujitsu/Fujits
5%
2%
Zepto
2%
1%
Others
7%
6%
Kilde IDC




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere