Scan Office ombejlet af kopi- og printkøbere

Fem købere bød på print- og kopidivisionen, siger Scan Office-direktør, der afventede det bedste bud.

Både seriøse og useriøse købere har været interesserede i at få fingre i print- og kopiforretningen i den kriseramte virksomhed CJC Gruppen, som i foråret gik betalingsstandsning. Det fortæller administrerende direktør i CJC Gruppens efterfølger, Scan Office, John Harbo Andersen, som netop har solgt CJCs printforretning til Red Office.

»Vi har haft fem henvendelser, men et par købere har været mindre seriøse, fordi de troede, de kunne overtage det uden at betale for det,« siger administrerende direktør hos CJC Gruppens efterfølger Scan Office, John Harbo Andersen.

For en måned siden blev Scan Office og Redoffice enige om at handle print- og kopidivisionen mellem sig. Oprindelig var der 12 ansatte i beskæftiget med print og kopi, men efter et antal afskedigelser og nogle medarbejdere, der selv sagde op, var der ved frasalget kun syv ansatte tilbage, som bliver tilbud job hos Redofficeforhandlerne.

Alle de interesserede køberhenvendelser kom fra andre print- og kopiforhandlere samt fra producenter, og de mange henvendelser fra potentielle købere får John Harbo Andersen til at tro, at interessen skyldes den generelle nedgang i efterspørgslen blandt print- og kopikunder.

»Jeg tror, virksomhederne har travlt med at vinde markedsandele i et marked, der falder,« siger John Harbo Andersen

Han fortæller, at Scan Office igen går godt efter vinterens rekonstruktion. Men efter flere opkøb de senere år af konkurrende virksomheder indenfor kontormøbler og kontorforsyning var virksomheden blevet for spredt, så kopi- og printområdet skulle sælges fra for at koncentrere selskabets prioriteter. Når området ikke er blevet afhændet hurtigere, er det fordi, at det har været afgørende, at en køber både kunne give den rette pris men også var indstillet på at ansætte de medarbejdere, der var beskæftiget med print- og kopisalg. Han vil dog ikke oplyse prisen for den solgte division.

»Det har ligget i kortene siden 1. april. Men ting tager tid, og vi har ikke haft travlt med denne proces,« siger John Harbo Andersen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere


Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere