IT-profil: Stolt over det jeg laver

Descoms direktør, Johnny Helander ville være træner for Real Madrid. Istedet blev han bestyrelsesformand for Zepto

Hvad holder du mest og mindst af ved it-branchen?
It-branchen er vel en af de mest spændende brancher, der findes. En branche der aldrig står stille, utrolig dynamisk og med en meget hurtig udvikling. Er du ikke til dette, skal du nok vælge en anden branche. Der er ikke mange ting, jeg ikke bryder mig om ved branchen, men en gang i mellem er der nogen, der glemmer, at vi skal lave forretning.

Hvad er du mest stolt af i din karriere?
Det at have været så mange år i branchen som jeg har været, og så stadigvæk være stolt over det jeg laver, samtidigt med at jeg hver dag glæder mig til at komme i gang.

Og hvad er du mindst stolt af?
Hvis der skulle være noget jeg ikke er stolt over, så er jeg videre og har glemt det.

Hvilken person i it-branchen har betydet mest for dig?
Min kone og mine børn har haft størst betydning for mig for mit virke i it-branchen. Uden deres støtte, og et ”go” havde tingene ikke kunne lade sig gøre.

Hvor ville du være i dag, hvis du kunne gå tilbage i tiden og selv udforme din karriere?
Det samme sted som jeg er. Men helt sikkert er der ting, jeg set i bakspejlet ville have gjort anderledes. Jeg tror der er mange i vores branche, der gerne ville kunne sætte tiden fem år tilbage, for at gøre nogle ting anderledes. Jeg kender nogle stykker.

Hvad laver du om 10 år?
Jobmæssigt præcis det jeg laver i dag. Men tiden er sat ned til 10 arbejdstimer i døgnet, så der bliver tid til lidt mere afslapning.

Hvilket job - udover dit nuværende - ville du have, hvis du var økonomisk uafhængig og kunne vælge frit?
Der er to job jeg kunne tænke mig. Det jeg har eller cheftræner i Real Madrid.

Hvad er den største trussel mod din del af branchen?
Prisniveauet. Alt for mange glemmer at lave en forretning ud af det daglige
virke. Det bekræfter branchens situation netop nu under krisen. Der er alt for mange der lider, grundet krisen, som på nuværende tidspunkt har varet så længe. Det gælder store som små.

Hvad ville du gøre, hvis du var Danmarks it-minister?
Sørge for at branchen blev mere spændende for folk, der ikke er i branchen i dag. Det er alt for meget de samme, der blot skifter job ind imellem i vores branche, og for få ”nye” kommer til.

Hvordan takler du arbejdspres?
Jeg prioriterer så meget som muligt. Benytter mig af diverse værktøjer og får løbende inspiration af andre for at takle det.

Hvordan kobler du af?
Slapper af med familie, løber en tur, eller blot en tur på en god restaurant med gode venner.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

Nikolaj Henrik Pieter Jansen

Norriq Danmark A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest