Experts topchef forlader sin post

Den norske elektronikkæde Expert er på udkig efter ny koncernchef, efter at Trygve Holtskog har meddelt, at han træder tilbage for at hellige sig en bestyrelsespost i selskabet.

Med udgangen af september forlader Trygve Holtskog sit job som koncernchef i norske Expert. Topchefen, der har siddet ni år i sit hidtidige job forlader dog ikke Expert fuldstændig, eftersom han samtidig indtræder som medlem af selskabets bestyrelse.

Ifølge en pressemeddelelse er Expert nu gået i gang med at finde en ny mand til posten som koncernchef. Indtil det er på plads, vil Trygve Holtskog dog fortsat passe sit job, hvilket blandt andet betyder, at han fortsat udfylder pladsen som koncernens danske landechef efter at Sørens Bach i april fratrådte efter 22 år i spidsen for Elbodan/Expert i Danmark.

Under Trygve Holtskogs ledelse har Expert seksdoblet sin omsætning til i dag at være cirka 14 milliarder norske kroner, samtidig med at man har bredt sig over hele Skandinavien med mere end 1.000 butikker.

»Selskabet går nu ind i en ny fase, hvor vi søger fælles løsninger og synergier og tilpasser os morgendagens marked,« siger Trygve Holtskog.

 

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job