Millionkrav kan blokere sag mod Kim Mikkelsen

Kurator kræver, at kreditorerne i Compare Support stiller garanti på mere end en million kroner, før der kan rejses sag mod den svindelanklagede direktør Kim Mikkelsen.

Den tidligere direktør i det krakkede Compare Support, Kim Mikkelsen, kan måske slippe for at blive slæbt i retten af selskabets kreditorer.

Kort før nytår blev Kim Mikkelsen og hans hustru stævnet ved Retten i Lyngby med krav på næsten 17 millioner kroner. Bag stævningen står advokat Lars Skanvig, som er kurator i konkursboet efter Compare Support. Men for at slæbe Kim Mikkelsen for retten skal kreditorerne dog stille en samlet garanti på 1,25 millioner kroner til dækning af sagens omkostninger.Det fremgår af et brev, som kuratoren har udsendt til kreditorer.

CRN er i besiddelse af brevet, hvoraf det fremgår, at Kim Mikkelsen efter alt at dømme har rigeligt med penge på kistebunden. Mikkelsen ejer nemlig Investeringsselskabet MK Aps, som også er omfattet af stævningen. Selskabet har ifølge brevet fra kuratoren i sit seneste regnskab bogført aktiver for mere end ti millioner kroner, ligesom der er en positiv egenkapital på 6,6 millioner kroner.

Kreditorerne har frem til den 19. januar til at beslutte, om de vil stille den nødvendige garanti.

Kurator Lars Skanvig meddeler gennem sin sekretær, at han ikke ønsker at kommentere stævningen mod ægteparret Mikkelsen offentligt.

Compare Support gik konkurs i foråret 2007. Efterfølgende blev Kim Mikkelsen politianmeldt af sin daværende partner, Michael Artvig. Anmeldelsen har ført til, at anklagemyndigheden samtidig har rejst straffesag mod ægteparret Mikkelsen. I den sag, som er sat til at løbe af stabelen til april, er Kim Mikkelsen anklaget for både skattesvig og mandatsvig, som kan give op til flere års fængsel.

Annonce

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

IT-supporter til lokal IT støtte i Tirstrup

Midtjylland

Netcompany A/S

IT Consultant

Nordjylland

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank