Ny trådløs standard langsommere end ventet

Organisationen IEEE har godkendt det endelige udkast til den kommende, trådløse WLAN-standard 802.11g. Det ser ud til, at hastigheden er lavere end først antaget. Den maksimale hastighed er 10 Mbit/sek. i blandede netværk og 20 Mbit/sek. i rene 802.11g-netværk.

Flere producenter tilbyder allerede produkter med den nye teknologi - blandt andet Apple, hvor teknologien har fået navnet Airport Extreme.

Standarden overfører data med en teoretisk hastighed på 54 Mbit/sek., hvilket er fem gange hurtigere end den ældre 802.11b-standard, der overfører med 11 Mbit/sek.

I praksis er hastigheden dog langt fra så høj. Et 802.11b-netværk vil som regel kun kunne overføre med omkring 5-6 Mbit, altså 6-700 KB i sekundet.

Den nye standard i den endelige version 8.2 betyder nedsat hastighed i forhold til de tidligere forslag.

For at sikre kompatibilitet med den gamle 802.11b-standard, transmitterer alle de nye basestationer et signal til de gamle om, at der er et 802.11g-netværk i nærheden, og det medfører i praksis en lavere hastighed på omkring 10 Mbit/sek. - altså 1,25 MB i sekundet.

I omgivelser helt uden 802.11b-netværk vil den reelle hastighed være det dobbelte, 20 Mbit/sek.

Selv om det var forventet, at hastigheden i praksis ville ligge noget under de 54 Mbit, teorien tillader, kan de seneste ændringer betyde en mindre interesse for standarden, fordi den ikke længere er så anvendelig til netværk med stor trafik som f. eks. videotelefoni.

Omvendt kan den endelige godkendelse betyde en styrket tro på standarden og efterfølgende flere produkter og bredere understøttelse fra eksempelvis Microsoft, der hidtil har tøvet med at inkorporere 802.11g i Windows.

Basestationerne skal opdateres med ny firmware til den nye version af standarden, men offentliggørelsen finder først sted i løbet af juni.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere