Selv om man har købt og betalt for musik og film, så er det absurd, at forestille sig, at man dermed har ret til også at kunne høre musikken eller se filmene. Det er essensen af at svar som advokat Steven Matalitz har givet det amerikanske Copyright Office på vegne af sine klienter RIAA og MPAA, der er henholdsvis plade og filmindustrien i USA.
Copyright Office er ved at undersøge muligheden for at give undtagelser i forbuddet mod at bryde kopibeskyttelsen DRM. Det er blandt andet blevet aktuelt fordi Walmart har lukket deres online musiktjeneste, og dermed slukker de servere der godkender musikkens kopibeskyttelse. Uden serverne kan kunderne ikke afspille musikken uden at bryde DRM'en. Det er både ulovligt og besværligt.
Men sådan er vilkårerne, mener rettighedshaverne. Selv om musikken er købt, så er der ikke tale om, at man har en livstids ret til at kunne høre musikken.
"Vi afviser den opfattelse, at rettighedshavere og licenstagere er forpligtet til at give forbrugere tidsubegrænset adgang til kreative værker. Andre produkter er ikke underlagt den slags standarder. Ingen forventer, at computere eller andet elektronik fungerer i al evighed. Derfor er der ingen grund til at en bestemt form for distribution af ophavsretsligt beskyttede værker skal forpligtes til det," skriver advokaten til Copyright Ofiice ifølge Ars Technica.
Han kommer ikke ind på, at det er selve DRM systemet, der ødelægger musikfilen og ikke musikfilen i sig selv. Det forhadte DRM system er ved at blive faset ud. For eksempel har Apple overtalt pladeselskaberne til at droppe DRM i iTunes.
