Microsoft: Partnere er centrale på ERP-markedet

Den teknologiske udvikling er ingen trussel for forhandlerne af Microsofts ERP-systemer, siger danskeren Klaus Holse Andersen, der er softwaregigantens globale chef for forretningssystemer.

Trods stigende udbredelse af onlineløsninger, virtualisering og hosting vil forhandlerne stadig være hjørnestenen i Microsofts salgsstrategi på ERP-markedet.

Det siger Microsofts globale chef for salg og udvikling af forretningssystemer, Klaus Holse Andersen, forud for softwaregigantens årlige partnerkonference, som løber af stabelen i Houston, Texas i næste uge.

»Vi har bevist, at vi satser på salg gennem vores partnere. De er bredere ude og har kendskab til de brancher, som de leverer løsninger til«, siger Klaus Holse Andersen.

Han kommer dermed partnernes eventuelle bekymring for at teknologiudviklingen med blandt andet onlinebaserede applikationer vil true deres plads på markedet i forkøbet.

»Vi tror, at onlinemarkedet passer til de helt små virksomheder, men i mid-market er behovet for individuelle tilretninger fortsat til stede, og det er der, partnernes forretning ligger,« siger Klaus Holse Andersen.

Han afviser samtidig, at Microsoft har planer om, at oprette egne driftscentre for ERP-applikationer på samme måde som det allerede i dag findes for systemer til kundehåndtering, CRM.

»Med den salgsmodel vi har valgt, har CRM-driftscentre ingen betydning for partnere,« siger han.

Heller ikke den stigende udbredelse af hosting udgør ifølge Klaus Holse Andersen en trussel for partnerne.

»Den eneste ændring er, at softwaren bliver afviklet på en server, der fysisk står et andet sted, Men det er fortsat partneren selv, der udvikler brancheløsningen og vælger den hosting-partner, der står for driften,« siger Klaus Holse Andersen.

CRN rapporterer i næste uge løbende fra Microsofts globale partnerkonference, Worldwide Partner Conference.


Annonce

Annonceindlæg tema

Cloud & AI

I dette særtema ser vi på, hvordan cloud og AI bliver fundamentet for virksomhedernes digitale forretning, og hvordan de nye muligheder for automatisering og forretningsværdi kan udnyttes uden at miste overblik, sikkerhed og menneskelig kontrol.

Navnenyt fra it-Danmark

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S